Udskriv Søg
Forside >

Alzheimer-Forskningsfonden


Fonden blev stiftet i 1996 og har til formål at støtte forskning vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Alzheimers sygdom er hyppigt forekommende, hvorfor forskningen om denne og andre demenssygdomme har stor samfundsmæssig betydning.

Alzheimerforskning er omfattende og spænder fra grundlæggende molekylærbiologi til diagnostik, psykologi, epidemiologi og behandling. Ny indsigt om de mekanismer, der er med til at fremkalde sygdommen, kan således få betydning såvel for at modvirke risikofaktorer som for at udvikle nye medicinske behandlingsmetoder, som kan afhjælpe eller i bedste fald udsætte udviklingen af Alzheimers sygdom. Forskning i at afhjælpe problemer for den enkelte patient og dennes pårørende har stor praktisk betydning.

Alzheimer-Forskningsfonden ønsker at støtte forskning på disse områder for at få ny og større indsigt i Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Det er en tradition at fonden hvert år sammen med Alzheimerforeningen markerer den Indernationale Alzheimerdag ved uddeling af to priser til danske forskere, som har ydet en ganske særlig indsats for mennesker med demenssygdomme og deres pårørende.

Bidrag til Alzheimer-Forskningsfonden kan blive til uvurderlig hjælp for nye forskningsprojekter og dermed nye fremskridt til at imødegå sygdommen eller dens følger.

 

Med venlig hilsen


Erik Hoffmeyer
formand