Nyheder

Demensrådgivning giver mening

Alzheimerforeningens telefonrådgivning benyttes flittigt og meget. I 2009 var der knapt 1.500 opkald til Demenslinien. Hver samtale varede i gennemsnit 20 minutter og hver tiende samtale varede mere end en halv time.

- Når folk ringer til demenslinien kan jeg tilbyde en samtale, hvor deres behov afgør hvor lang eller kort samtalen skal være. Så længe samtalen giver mening, fortsætter den, siger Else Hansen, der er rådgiver på Demenslinien

Det er først og fremmest pårørende til mennesker med en demenssygdom, der ringer til telefonrådgivningen.  Tre ud af fire samtaler er med pårørende. Men også personer, der selv har en demenssygdom ringer og beder om råd og vejledning.

Yngre demente

Demenssygdomme rammer især ældre, men også mange under 65 år får stillet en demensdiagnose.  De er som oftest midt i et aktivt liv med arbejde, familie og hjemmeboende børn. Der kan derfor være stort behov for råd og vejledning til hverdagen med demens. Det mærker rådgiverne på demenslinien. Næsten hver femte samtale handler om yngre demente og deres særlige problemer.

Kommunernes pleje i fokus
Livet med demens byder på mange udfordringer. Samtalerne handler derfor om mange forskellige emner  - og ofte flere emner i samme samtale. Den kommunale pleje er det emne, der hyppigst tales om. Men også muligheder for støtte og rådgivningen i dagligdagen og demenssygdommenes symptomer er emner, der berøres i samtalerne på Demenslinien.

Diagram 1: Det handler samtalerne på Demenslinien om – procent af alle samtaler (Der kan være flere emner i hver samtale)

Læs interview med Demensliniens rådgiver Else Hansen fra Magasinet Demens nr. 4/2010