Over 40 mennesker rammes hver dag af demens i Danmark, og næsten 500.000 danskeres hverdag er berørt af demens – enten fordi de selv har en demenssygdom, eller fordi de er nære pårørende eller venner med en, der er ramt af demens.
Overskuddet fra Alzheimer Galla går til Alzheimerforeningens arbejde for at bekæmpe demenssygdomme samt for at forbedre vilkårene for mennesker med demens og deres pårørende. Alzheimerforeningen støtter forskning i Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Vi støtter og hjælper mennesker med en demenssygdom og deres pårørende med rådgivning, uddannelse og aflastning. Vi oplyser og informerer om livet med demens.
Du kan læse mere om Alzheimerforeningens arbejde her >>
Forskning
Der findes desværre ingen kur, der kan helbrede Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme. Men der findes håb - og håbet ligger i forskning.
I dag lider omkring 85-90.000 danskere af en demenssygdom. Flere end 400.000 personer er pårørende. Hvis ikke vi finder en kur, vil der om 25 år være dobbelt så mange.
Men vi kan stadig nå at stoppe den negative udvikling. Det kræver en massiv forskningsindsats.
Når du deltager i Alzheimer Galla, er du med til at støtte op om forskningen i demens og styrke håbet.