Foto: Claus Bjørn Larsen
I en alder af blot 50 år fik Frederikke Lind Bjørns mor konstateret Alzheimers sygdom. Livet med Alzheimers sygdom er konstant udfordrende, og Frederikke og hendes 16-årige lillesøster skal løbende træffe svære beslutninger.
I takt med at sygdommen udvikler sig, er de begge ængstelige for, at deres mor lige så stille forsvinder ind, og der er et stort ønske om at hjælpe andre i samme situation som hende og hendes familie.
Med dét udgangspunkt har Frederikke nu taget initiativ til dels at støtte Alzheimerforeningens arbejde og at øge danskernes almene kendskab til demens. Frederikkes store engagement kommer til udtryk igennem en årlig Alzheimer Galla og andre tiltag, der kan støtte indsatsen mod demenssygdomme og skabe en positiv forskel både for dem, der er ramt af sygdommen, og de pårørende.