Menu

 

Lav hjernesund mad med Alzheimerforeningen

Vil du blive klogere på hjernesund kost og selv prøve kræfter med lækre retter i køkkenet?

Så tag med på Alzheimerforeningens nye madlavningskursus.

Forskning viser, at op imod en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges - og én af de ting, der spiller en rolle, er kosten. Hvis man har en demenssygdom, er det også godt at fokusere på at give sin hjerne den rette energi gennem sin kost.

På madlavningskurset er hjernesund mad i centrum, og du vil både få viden om hjernesundhed, kyndig vejledning i køkkenet og et inspirerende opskrifthæfte til at tage med hjem.

Alle opskrifterne, vi giver os i kast med på madlavningskurset, er gode for din (hjerne)sundhed og følger De officielle Kostråd. De er spækket med grøntsager, gode fedtstoffer og smager ikke mindst rigtig godt.

avocado

 

Program for dagen

  • Velkommen og Hjernesund introduktion
  • Fælles madlavning
  • Fællesspisning
  • Hjernesund quiz
  • Oprydning
  • Tak for i dag


Hvad får du?

  • Et lækkert, hjernesundt måltid samt drikkevarer
  • Omsorg fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om at lave mad
  • Et hjernesundt opskriftshæfte, blandt andet med dagens opskrifter, som du kan tage med hjem
  • Hjernesunde postkort og tatoveringer

 

Vælg mellem to spændende kurser - læs mere herunder:

 

 

 

Dato: Lørdag den 27. maj

Tid: 10-14

Sted: Suhrs Højskole, Pustervig 8, 1126 København K.

Pris: 250 kroner

Til dette madlavningskursus skal vi lave kylling i fad på grøntsagsbund, vegetarpandekager med kidneybønner og en hjernesund kage.

OBS: Der er ingen elevator, og køkkenet ligger på 2. sal.

Hvis du har spørgsmål til madlavningskurset, kan du skrive til: augusta@alzheimer.dk

 

 

 

Dato: Torsdag den 8. juni

Tid: 10-14

Sted: Lunas Køkken, Åboulevard 12, 2200 København N

Pris: 250 kroner

Til dette madlavningskursus skal vi lave bønneburgere med gnavegrønt, avocadosalat på kernebrød og en hjernesund kage.

Hvis du har spørgsmål til madlavningskurset, kan du skrive til: augusta@alzheimer.dk

 

Hvem møder du i køkkenet?

I køkkenet får du kyndig hjælp og vejledning af Augusta Baba, som er tilknyttet Alzheimerforeningens Projekt Hjernesund. Hun studerer desuden ernæring og sundhed på Københavns Professionshøjskole og interesserer sig for mad, måltidskultur og mennesker. Augustas mor fik diagnosticeret Alzheimers sygdom som 49-årig, og demens er derfor en hjertesag for hende. Udover sit arbejde med Projekt Hjernesund har Augusta været engageret i Alzheimerforeningen i flere forskellige sammenhænge.

 

Vi håber, at du har lyst til at lave mad med os og glæder os til at se dig.

 

OBS: Der er et begrænset antal pladser (20 stk), og madlavningskurset er tilrettelagt, så der tages hensyn til deltagere, der har en demenssygdom.

 

Kørselsvejledning til Suhrs Højskole:

Suhrs Højskole ligger 200 meter fra Nørreport station.

Hvis du ankommer i bil, er de nærmeste parkeringshuse:

Q-Park Kongens Have
Åbenrå 32-36

1124 København K

Landemærket 19 Garage
Hauser Plads 18

1127 København K

 


Kørselsvejledning til Lunas Køkken:

Lunas Køkken ligger 350 meter fra Forum station.

Hvis du ankommer i bil, er det nærmeste parkeringshus:

Det Grønne Parkeringshus
Blågårdsgade 57

2200 København NV

Webshop
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt