Pårørendes trivsel i hverdagen
Det er ofte en stor og følelsesmæssigt svær rolle at være pårørende, når ens kære får en demenssygdom. Men mange oplever, at det hjælper at tale med andre i samme situation.
Alzheimerforeningen tilbyder derfor pårørende til mennesker med demens en mulighed for at møde ligesindede, dele både glæder og sorger og få et fællesskab.
Det kan enten foregå i en samtalegruppe med andre pårørende eller én-til-én samtale med en Ligeperson, der er eller har været pårørende.
Pårørendeindsatsen er i sin opstartsfase, og lige nu er fem kommuner med - Aabenraa, Varde Herning, Gentofte og Bornholm - men der kommer løbende flere til, og vi har også online gruppeforløb.