Menu

Kom med i en Online pårørendegrupper for mennesker berørt af Lewy Body demens

 

 

Lewy body demens er en kompleks og ofte overset demenssygdom, som kan være svær at håndtere – både for den ramte og for de pårørende. Symptomer som svingende opmærksomhed, hallucinationer og bevægelsesforstyrrelser stiller særlige krav til dem, der står tættest på.

Derfor tilbyder Alzheimerforeningen online pårørendegrupper med fokus på Lewy body demens, hvor du kan møde andre i samme situation og få støtte, forståelse og fællesskab – hjemme fra din egen stue.

Sådan foregår det

  • Nye grupper oprettes med opstart i uge 36 i september.

  • Vi mødes en gang om måneden i 2 timer.

  • Forløbet består af otte mødegange via en sikker videoplatform.

Målgrupper

Der oprettes separate grupper for:

  • Ægtefæller og partnere

  • Voksne børn til personer med Lewy body demens

Et trygt og erfaringsbaseret rum

Grupperne faciliteres af en frivillig gruppeleder, som er uddannet af Alzheimerforeningen og har særlig viden om Lewy body demens og de komplekse udfordringer, sygdommen kan medføre.

”Jeg har haft brug for at blive anerkendt som pårørende. Det åbnede min verden at møde ligesindede. Det at møde hinanden i forståelse, hvor der er plads til at dele historier og føle sig set og hørt, er det allervigtigste i en hverdag som pårørende.”


– Laila Munkstrup Petersen, som er pårørende til sin ægtefælle, der har Lewy body demens.

Hvorfor vælge en onlinegruppe?

Du møder andre, der forstår dine oplevelser

Du kan deltage uanset hvor i landet du bor

Der er fokus på netop Lewy body demens

Du får et fortroligt fællesskab og konkrete redskaber til hverdagen

Vil du gerne vide mere?

Til dig, der søger en samtalemakker

Til dig, der gerne vil være frivillig