Kom med i en Online pårørendegruppe for unge berørt demens
At have en forælder med demens som ung kan være en ensom og overvældende oplevelse. Måske føler du dig anderledes end dine jævnaldrende, og måske er det svært at tale med andre om, hvad du går igennem.
Derfor tilbyder Alzheimerforeningen online pårørendegrupper for unge mellem 18 og 30 år, hvor du kan møde andre unge i samme situation og dele tanker, bekymringer og erfaringer i et trygt og forstående fællesskab.
Om gruppen
-
Vi starter nye grupper op i uge 36 i september.
-
Gruppen mødes en gang om måneden i 2 timer.
-
Forløbet strækker sig over otte mødegange og foregår online via en sikker videoplatform.
Et fællesskab med plads til det svære og det ærlige
I gruppen er der plads til både frustrationer, sorg, lettelse og humor – alt det, der kan være svært at sætte ord på i hverdagen. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele, og du bliver mødt med respekt og forståelse.
Gruppeleder med viden om unge og demens
Gruppen faciliteres af en frivillig gruppeleder, der er uddannet af Alzheimerforeningen og har indsigt i, hvordan det kan påvirke unge at have en forælder eller nærtstående med demens.

”Jeg har haft brug for at blive anerkendt som pårørende. Det åbnede min verden at møde ligesindede. Det at møde hinanden i forståelse, hvor der er plads til at dele historier og føle sig set og hørt, er det allervigtigste i en hverdag som pårørende.”
– Laila Munkstrup Petersen, som er pårørende til sin ægtefælle, der har Lewy body demens.
Hvorfor være med?

-
Du er ikke alene – andre unge står i samme situation
-
Du får et frirum til at tale åbent og ærligt
-
Du kan være med hjemmefra, uanset hvor du bor
-
Du møder nogen, der forstår dig uden du skal forklare det hele fra bunden
Vil du gerne vide mere?

Til dig, der søger en samtalemakker
