Buller og Kevin møder mange beboere i løbet af en arbejdsdag i Kærene. Her er de faldet i snak med Anne-Grethe Nielsen, 71 år. Hun siger om projektet: ”Jeg synes, det er godt at oplyse mere om demens, også for de pårørende. Vi kan alle opleve, at én i familien bliver ramt.” Foto: Thomas Brolyng Steen
30.06.18
Af Annette Sadolin
Buller er i fuld gang med at luge bede i boligafdelingen Ved Milestedet i Boligselskabet AKB, Rødovre, da en beboer banker på ruden og vinker til ham. Han løfter hånden til hilsen og fortsætter arbejdet.
Buller kender Kaj og kan nærmest forudsige, hvad der nu sker. Ganske rigtigt. Kort efter står Kaj foran ham ude på græsset – storsmilende i strømpesokker – og uden nøgler.
”Jeg har nøgler til alle opgange og hjælper ham ind igen. Jeg kender ham og ved, det er demens,” fortæller Buller, der har været servicemedarbejder på stedet i 17 år – tilstrækkeligt til at kaldenavnet er blevet hans foretrukne.
Kvarteret i Rødovre kaldes med en samlet betegnelse ’Kærene’ og her er tradition for et tæt samarbejde på tværs af boligorganisationer.
I naboafdelingen, AAB afdeling 43, har ejendomsmester Kevin Lund haft lignende oplevelser. Han bliver en dag tilkaldt af en håndværker i bebyggelsen, fordi 80-årige Harry er gået i stå på fortovet, hvor han står og stirrer ind i et vindue:
Harry fortæller mig, at han er på vej hjem til Brønshøj. Men du bor jo ikke i Brønshøj, siger jeg.
”Harry fortæller mig, at han er på vej hjem til Brønshøj. Men du bor jo ikke i Brønshøj, siger jeg. Jo jeg gør, siger han. Prøv lige at komme med her, siger jeg, og tager ham under armen,” forklarer Kevin.
De når frem til Harrys lejlighed, hvor hoveddøren står åben, men der er mørkt i entréen, fordi dørene fra fordelingsgangen til køkken og værelser er lukkede.
”Her bor jeg ikke,” siger Harry.
”Nej, men skal vi ikke lige se, hvem der bor her”, svarer Kevin og åbner døren til stuen.
Harry træder ind, kigger sig omkring og udbryder: ”Det er jo mig, der bor her.”
Tør vi reagere?
Situationer som disse har fået boligorganisationerne i Kærene til at takke ja til at deltage i et samarbejdsprojekt, som Alzheimerforeningen har sat i gang med KAB som en partner.
Projektet skal blandt andet gennem informationsmøder bidrage med viden om, hvordan hjælp og støtte fra driftspersonale og naboer kan gøre livet lidt lettere for mennesker med demens.
Læs også: "Naboerne var afgørende for vores ro og tryghed"
Projektet har særligt fokus på enlige med demens.
”Hvis enlige med demens har meget lidt netværk, som kan være der for dem i dagligdagen, er vi afhængige af, at flere har viden om demens og dermed kan spotte tegnene på demenssygdom”, forklarer Maja Louise Sørensen, fhv. projektleder i Alzheimerforeningen.
Hun understreger betydningen af at reagere på det, man ser:
”Det handler om, at vi i vores lokalsamfund tør komme hinanden ved, så også enlige med demens trygt kan færdes i lokalområdet og i deres bolig.”
Kreative løsninger
Kevin Lund mødte en udfordring, da en ældre beboer på 90 år pludselig viste sig at være ramt af demens:
”Der var tale om to glade mennesker tæt på 90 år, men da manden dør, bliver Annelise konfus. Første tegn var nogle papirer, som hun skulle have hjælp til at forstå, og så begyndte hun at ringe om lyset på badeværelset,” fortæller Kevin, som flere gange ved selvsyn konstaterede, at lyset på badeværelset virkede fint. Problemet var, at Annelise trykkede på den forkerte afbryder på den todelte kontakt på væggen.
”Vi løste det ved at sætte en label på hver afbryder, hvor der stod ’køk’ og ’bad’,” forklarer han.
Se videoen: Om projekt RUM'lighed
Det er bl.a. denne type kreative løsninger, som projektet gerne vil indsamle og formidle, siger Maja Louise Sørensen:
”Det kan netop være små ting, som virker i dagligdagen. I eksemplet tænker Annelise ikke selv på at forsøge den anden afbryder, men løsningen med en label hjælper i en periode. En del af projektet vil også handle om indretning af bygninger fx skiltning og brug af kontrastfarver.”
Netværkets betydning
I flere af de eksempler, driftspersonalet nævner, tager de kontakt til Rødovre Kommune, fordi der kan være behov for hjælp og støtte herfra. Alzheimerforeningen understreger, at Rødovre Kommune er en vigtig partner i projektet:
”Vi vil gerne nå frem til at beskrive, hvordan man sikrer en god kontakt mellem kommunen og boligområdet. Hvor lander en bekymring henne i kommunen? Og hvad har kommunen brug for at vide, for at kunne gå videre med en bekymring? Det er vigtige spørgsmål,” siger Maja Louise Sørensen.
Læs også: Nyt projekt skal udvikle demensvenlige boligområder
I Kærene i Rødovre er der allerede opbygget et netværkssamarbejde med Rødovre Kommune og de lokale institutioner, fortæller Susanne Mikkelsen, boligsocial koordinator:
”Vi har mange fordele af at kende hinanden på tværs og vide, hvem vi kan kontakte i forskellige situationer. Det giver rigtig god mening, at vi i det regi udvikler og deler viden om demens.”
Pilotprojektet om demensvenlige boligområder løber frem til udgangen af 2018. De deltagende boligselskaber i Kærene er Lejerbo, AAB afdeling 43 og Boligselskabet AKB, Rødovre – samt KAB. Pilotprojektet danner baggrund for Alzheimerforeningens plan om at udrulle projektet til 22 lokalområder i løbet af en treårig periode fra 2019-2021. Projektet er støttet af Socialstyrelsen og Trygfonden.
OBS: Nuværende projektleder i Alzheimerforeningen er Bolette Willemann Jensen, rumlighed@alzheimer.dk, tlf. 20 15 37 08.
