Hvad er en mindeindsamling?
En mindeindsamling er til dig, som gerne vil mindes en person og gøre en god gerning i den persons navn.
Det er en god måde at skabe et fællesskab med din familie, venner og bekendte, at i står sammen i sorgen og støtter op om en sag.
Sådan gør du (du har to muligheder)
- Du kan dele Alzheimerforeningens kontonummer og MobilePaynummer i dødsannoncen og på mail. Alzheimerforeningens kontonummer er 1551 10808057 og MobilePaynummer: 700377
OBS. Du kan ikke få oplyst om, hvem der har doneret til din indsamling, da der er i strid med GDPR-reglerne. - Du kan starte en digital mindeindsamling på Alzheimerforeningens egen digitale side. Her kan du skrive en fin tekst og lægge et billede ind, så den bliver personlig 👉 Klik her
Derfor giver det mening
Hver eneste time i døgnet er der en dansker, der får Alzheimers eller en anden alvorlig demenssygdom. Det er hårdt for dem, der rammes og for deres familier. For der findes endnu ingen kur, der kan stoppe sygdommen. Men din mindeindsamling kan være med til holde liv i håbet og støtte forskning i demenssygdomme og kampen for bedre behandling til dem, der allerede har sygdommen.

Sådan gør du:
- Klik på knappen og så er du i gang
- Giv indsamlingen et navn og skriv en lille tekst
- Læg et billede ind af den person, du mindes
- Klik "Fortsæt"
- Udfyld dit navn og email
- Klik "Fortsæt"
- Klik på "Facebook"-ikonet "Del"
Så er du i gang.
Læs tre gode råd til en mindeindsamling

Når du opretter en mindeindsamling modtager du et link til din indsamlingsside, som du kan dele via mail eller på sociale medier. Husk at del den, så dine venner, familie og bekendte ved, at du har lavet en indsamling. Du modtager et unikt indsamler-id, hvor du kan logge ind og se, hvem der har doneret til din indsamling.

Laver du en mindeindsamling ifbm en bisættelse eller begravelse kan du sige til venner, familie og bekendte, at de kan støtte indsamlingen frem for at give blomster. Det kan desuden være et ønske fra personen, der er gået bort, at frem for blomster ønskes der donationer til en god sag.

Ofte er det på særlige mærkedage, vi mindes dem, der ikke er iblandt os længere. Det kan være på årsdagen for dødsfaldet, på fødselsdage eller ved særlige højtider. En mindeindsamling kan være med til at markere en særlig dag og bevare minderne om en person, vi holder af.
Har du brug for hjælp til at lave en mindeindsamling eller til at få den delt med dine venner, familie og bekendte, kan du kontakte projektleder, Christina Nejsig på christina@alzheimer.dk eller tlf. 20616561.
Vil du i stedet for at lave en mindeindsamling hellere lave en donation og printe et smukt mindekort, kan du klikke nedenfor.
Hvad er en mindegave?

En mindegave er en velgørende donation, som kan gives i forbindelse med bisættelser eller begravelser. Nogle vælger også at give en mindegave igen og igen, det kan for eksempel være på årsdagen for dødsfaldet, på fødselsdagen eller i forbindelse med højtider.