Alzheimerforeningen har etableret et landsdækkende frivilligt bisidderkorps målrettet mennesker med demens og deres pårørende. Lige nu søger vi flere frivillige, som har lyst til at være med.
Som bisidder hos Alzheimerforeningen skal man have en demensfaglig baggrund og/eller personlig erfaring med demens. For at blive bisidder skal man gennemføre et to dages kursus, der skaber klarhed over bisidderens indsats. En bisidder skal nemlig ikke fungere som en slags advokat eller sagsbehandler, men derimod lytte og støtte op om at skabe konstruktiv dialog. Bisidderen tilknyttes et netværk, som giver rig mulighed for erfaringsudveksling og man kan altid få supervision via foreningens rådgivningstelefon Demenslinien.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte demensfaglig rådgiver Lone Rehder på Demenslinien på 58 50 58 50. Har du brug for en bisidder - læs mere her.
Er du interesseret i at være bisidder, så udfyld ansøgningsskemaet nedenfor: