Menu

5 veje til god kommunikation

Når man har en demenssygdom, kan man have svært ved at opfatte og forstå en samtale. Derfor kan kommunikationen være en udfordring. Her kan du se fem små film med metoder til at skabe en god kommunikation.

Personer med en demenssygdom oplever over tid at få sværere og sværere ved at kommunikere på grund af svigtende kognitive evner. De kan derfor opleve at blive stressede, når de taler med andre, fordi de ikke kan udtrykke sig, som de ønsker, eller fordi de misforstår - eller bliver misforståede af - deres omgivelser.

Det betyder, at vilkårene for samtalen ændrer sig. Derfor er det vigtigt at tilpasse kommunikationen og til den enkelte og til situationen.

Herunder kan du se 5 små videoer med veje til at skabe en god kommunikation.

 

1. Vær tålmodig og nærværende

Mennesker med demens kræver ofte lidt mere tid. Vær derfor tålmodig og nærværende.

En demenssygdom kan betyde, at dele af fortiden og forestillingen om fremtiden forsvinder, og tilstanden for et menneske med en demenssygdom kan være meget svingende fra time til time og fra dag til dag. Derfor er det vigtigt at være nærværende og møde personen med demens der, hvor han eller hun er i nuet. Tag bestik af situationen og se hvad, der kan lade sig gøre lige nu – på den måde kan I opleve gode øjeblikke sammen.

For vedkommende, som har en demenssygdom, kan det godt tage lang tid at få kontakt, afkode en sætning eller finde ordene, når man skal svare. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke kan forcere noget, men må udvise ro og tålmodighed i at vente og skabe kontakten. Til gengæld vil din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel.

 

2. Udtryk dig kort og præcist

Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Derfor er det vigtigt at udtrykke sig kort og præcist.

Når du taler med en person, der har en demenssygdom, er det vigtigt at tale roligt og venligt, bruge korte sætninger og kun stille ét spørgsmål ad gangen om emner, som personen med demens kan relatere til. Det kan også være nødvendigt at gentage spørgsmålet og omformulere det for at lette forståelsen. Her er det vigtigt at være tålmodig og undgå at blive frustreret, da det vil gøre personen med demens usikker.

Når du har sagt noget til personen med demens, er det en god idé at vente på svar eller være opmærksom på, om det sagte er blevet modtaget og forstået, før du fortsætter. På den måde kan du sikre dig, at personen er med, og at I følges ad i samtalen.

 

3. Brug kropssprog og øjenkontakt

Vi mennesker kommunikerer i høj grad gennem kropssprog. Når man har en demenssygdom, og de sproglige færdigheder er forringede, bliver kropssproget ekstra vigtigt.

Fordi en demenssygdom kan gøre det svært at opfatte og forstå sproget, læser personer med demens meget ud af dit kropssprog. Vær derfor opmærksom på at have et imødekommende kropssprog og lad tonen i din stemme, dit kropssprog, din mimik og dine hænder følge det, du ønsker at fortælle. Vis med kropssproget, hvad du taler om – peg fx i retning mod døren, hvis I skal ud, og vær generelt tydelig i dine bevægelser. Så hjælper du samtalen godt på vej.

Hav også opmærksomhed på at aflæse, hvad personen med demens udtrykker gennem sit kropssprog, så du kan møde vedkommende der, hvor han eller hun er. Mennesker med demens er forskellige og reagerer også forskelligt. Eksempelvis kan berøring både opfattes beroligende og truende, og nogle gange skal man måske være mere forsigtig og tilbageholdende, fordi det kan føles voldsomt, hvis man går for hurtigt frem. Aflæs derfor hele tiden, hvordan personen med demens reagerer på dit kropssprog, og mærk efter hvor tæt I kan være på hinanden under samtalen.

Det er vigtigt at få øjenkontakt, når du taler med en person, der har en demenssygdom, og lytte aktivt. Det gør vedkommende sikker på, at det er jer to, der taler, og han eller hun føler sig set og taget alvorligt. Her kan det også være en god idé at være fysisk i øjenhøjde, så I fx begge to står op eller sidder ned.

 

4. Undgå at irettesætte og skab god stemning

Irettesættelser skaber ofte konflikter og store frustrationer for begge parter. Prøv i stedet at fremhæve de ting, som stadig lykkes.

På grund af de skader på hjernen, en demenssygdom medfører, kan det blive svært at opfatte en besked, men også at handle på den. Det gør, at der let opstår misforståelser.
Når vi irettesætter en person med en demenssygdom, fordi vedkommende ikke kan huske tingene rigtigt eller igen og igen begår den samme fejl, er det ofte et forsøg på at holde fast i det, personen var engang. Men irettesættelserne skaber tit konflikter og store frustrationer for begge parter. Bliver vi ved med at irettesætte, kan det være med til at skabe vrede eller nedbryde den demenssyges selvbillede og i sidste ende vedkommendes selvværd. 

Prøv i stedet at sortere de små ting fra, som er lige meget i den store sammenhæng, og øv dig i at give slip på, at det hele skal passe. Det er ikke vigtigt, om personen kan huske, hvilken dag det er, eller hvad vedkommende fik at spise i går. Det har ikke betydning for det gode samvær.

Du kan undgå diskussioner og konflikter ved at gå væk fra emnet og tale om noget andet. Fokusér på det, som personen har været god til, og mød personen med demens med respekt, værdighed og positiv bekræftelse – det styrker selvværdet og selvtilliden, som er under pres på grund af sygdommen. 

Det kan være svært, og alle begår fejl. Men hvis du kan se, du har håndteret det forkert, så vær tålmodig – også over for dig selv – og prøv på en anden måde efter et øjeblik.

 

5. Brug musik, sang og dans

Sang og musik kan være med til at skabe stemninger og vække følelser – selv hos personer med svær demens.

Hvis man på grund af sin demenssygdom har svært ved at udtrykke sig sprogligt, kan sang og musik bruges til at stimulere og skabe nogle stemninger. Det kan fx gøre én glad og opløftet eller berolige. Med musik kan I give mulighed for at være i den stemning, der er behov for. Musik kan også understøtte eller flytte nogle følelser, da man med en demenssygdom kan have sværere ved selv at komme ud af de følelser, man er i. Det kan også bruges til at fortælle noget om årstiden, fx julemusik, eller signalere, hvad tid på dagen det er – om man skal vækkes eller til at gå til ro.

Personer med demens vil ofte have problemer med at huske, hvad der lige er sket, men kan som regel godt huske langt tilbage. Sang, musik og dans kan derfor også bruges til at vække minder hos personen med demens. Du kan fx prøve at spille noget musik fra vedkommendes ungdom og se, hvad reaktionen er. Musiksmagen kan godt ændre sig, så det kan være, du skal prøve nye genrer af.

Hvis samværet er svært på grund af fremskreden demens, kan musikken være med til fylde samværet ud. Musik vækker følelser – det berører og bevæger, også selvom man har svært demens og ikke kan udtrykke sig sprogligt. Når du finder noget musik, som virker, så hold fast i det. Det kan give jer nogle gode stunder sammen.

Senest opdateret d. 08. juli 2021
Fakta

Trænger du til et pusterum fra en hverdag med demens tæt inde på livet? Læge, forsker og billedkunstner Lærke Egefjord og mindfulnesslærer og filmproducer Mette Bahnsen tilbyder gratis online kurser både for pårørende og personer med demens.

Læs mere om kurserne >>

 

Støt os
7 gode råd
7 gode råd

Få 7 gode råd til hvordan du hjælper et menneske med demens

Deltag i forskningsforsøg
Deltag i forskningsforsøg

Vær med til at skabe ny viden om Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

Skattefradrag for din donation
Få skattefradrag for din donation

Her kan du udfylde oplysninger - så du kan få fradrag for din donation

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
”Helt i vores mors ånd”
30. november 2021
”Helt i vores mors ånd”
Familien Haaning donerer 34.660 kr. til Alzheimerforeningen, efter at have samlet ind ved åbningen af bilmuseet Haaning Collection i Bagsværd. Et museum der er skabt i ånden af deres mor og hustru, som døde af Alzheimers sygdom i 2007.
Alzheimerforeningen med til at hylde SOSUer i portrætserie
26. november 2021
Alzheimerforeningen med til at hylde SOSUer i portrætserie
Kendte og ukendte danskere udstiller deres taknemmelighed for SOSU’ernes arbejde. Portrætserien #taksosu sker i samarbejde mellem Danske SOSU-skoler og Alzheimerforeningen, Dansk Handicap Forbund, Scleroseforeningen og Ældre Sagen.
Lokale stemmer sætter ord på bekymringer om plejehjem
10. november 2021
Lokale stemmer sætter ord på bekymringer om plejehjem
Læs hvad der skrives om din kommune i de mere end 100 input, Alzheimerforeningen har fået.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 06. december
Kl. 00:00
På tur i Nordsjælland
3400 Hillerød
Aktivitet og fællesskab for personer under 70 år med demens
Mandag d. 06. december
Kl. 00:00
Mindfulness-kursus for pårørende
2650 Hvidovre
På mindfulness-kurset træner vi sindet med simple øvelser, som kan være med til at øge dit velvære. Du vil lære forskellige øvelser, som du kan bruge til håndtering af hverdagens små som store udfordringer.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven øreringe - sølv
Demensven øreringe - sølv
Køb og støt
Få det bedste ud af livet med demens
Få det bedste ud af livet med demens
Køb og støt
Morfar kan ikke længere huske
Morfar kan ikke længere huske
Køb og støt
"For hjertet glemmer aldrig..."
"For hjertet glemmer aldrig..."
Køb og støt
"Jeg ser dig stadig"
"Jeg ser dig stadig"
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
I min familie er vi alle sammen døende
I min familie er vi alle sammen døende
Køb og støt
Skriveterapi for pårørende
Skriveterapi for pårørende
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt