Personer med en demenssygdom oplever over tid at få sværere og sværere ved at kommunikere på grund af svigtende kognitive evner. De kan derfor opleve at blive stressede, når de taler med andre, fordi de ikke kan udtrykke sig, som de ønsker, eller fordi de misforstår - eller bliver misforståede af - deres omgivelser.
Det betyder, at vilkårene for samtalen ændrer sig. Derfor er det vigtigt at tilpasse kommunikationen og til den enkelte og til situationen.
Herunder kan du se 5 små videoer med veje til at skabe en god kommunikation.
1. Vær tålmodig og nærværende
Mennesker med demens kræver ofte lidt mere tid. Vær derfor tålmodig og nærværende.
En demenssygdom kan betyde, at dele af fortiden og forestillingen om fremtiden forsvinder, og tilstanden for et menneske med en demenssygdom kan være meget svingende fra time til time og fra dag til dag. Derfor er det vigtigt at være nærværende og møde personen med demens der, hvor han eller hun er i nuet. Tag bestik af situationen og se hvad, der kan lade sig gøre lige nu – på den måde kan I opleve gode øjeblikke sammen.
For vedkommende, som har en demenssygdom, kan det godt tage lang tid at få kontakt, afkode en sætning eller finde ordene, når man skal svare. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke kan forcere noget, men må udvise ro og tålmodighed i at vente og skabe kontakten. Til gengæld vil din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel.
2. Udtryk dig kort og præcist
Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Derfor er det vigtigt at udtrykke sig kort og præcist.
Når du taler med en person, der har en demenssygdom, er det vigtigt at tale roligt og venligt, bruge korte sætninger og kun stille ét spørgsmål ad gangen om emner, som personen med demens kan relatere til. Det kan også være nødvendigt at gentage spørgsmålet og omformulere det for at lette forståelsen. Her er det vigtigt at være tålmodig og undgå at blive frustreret, da det vil gøre personen med demens usikker.
Når du har sagt noget til personen med demens, er det en god idé at vente på svar eller være opmærksom på, om det sagte er blevet modtaget og forstået, før du fortsætter. På den måde kan du sikre dig, at personen er med, og at I følges ad i samtalen.
3. Brug kropssprog og øjenkontakt
Vi mennesker kommunikerer i høj grad gennem kropssprog. Når man har en demenssygdom, og de sproglige færdigheder er forringede, bliver kropssproget ekstra vigtigt.
Fordi en demenssygdom kan gøre det svært at opfatte og forstå sproget, læser personer med demens meget ud af dit kropssprog. Vær derfor opmærksom på at have et imødekommende kropssprog og lad tonen i din stemme, dit kropssprog, din mimik og dine hænder følge det, du ønsker at fortælle. Vis med kropssproget, hvad du taler om – peg fx i retning mod døren, hvis I skal ud, og vær generelt tydelig i dine bevægelser. Så hjælper du samtalen godt på vej.
Hav også opmærksomhed på at aflæse, hvad personen med demens udtrykker gennem sit kropssprog, så du kan møde vedkommende der, hvor han eller hun er. Mennesker med demens er forskellige og reagerer også forskelligt. Eksempelvis kan berøring både opfattes beroligende og truende, og nogle gange skal man måske være mere forsigtig og tilbageholdende, fordi det kan føles voldsomt, hvis man går for hurtigt frem. Aflæs derfor hele tiden, hvordan personen med demens reagerer på dit kropssprog, og mærk efter hvor tæt I kan være på hinanden under samtalen.
Det er vigtigt at få øjenkontakt, når du taler med en person, der har en demenssygdom, og lytte aktivt. Det gør vedkommende sikker på, at det er jer to, der taler, og han eller hun føler sig set og taget alvorligt. Her kan det også være en god idé at være fysisk i øjenhøjde, så I fx begge to står op eller sidder ned.
4. Undgå at irettesætte og skab god stemning
Irettesættelser skaber ofte konflikter og store frustrationer for begge parter. Prøv i stedet at fremhæve de ting, som stadig lykkes.
På grund af de skader på hjernen, en demenssygdom medfører, kan det blive svært at opfatte en besked, men også at handle på den. Det gør, at der let opstår misforståelser.
Når vi irettesætter en person med en demenssygdom, fordi vedkommende ikke kan huske tingene rigtigt eller igen og igen begår den samme fejl, er det ofte et forsøg på at holde fast i det, personen var engang. Men irettesættelserne skaber tit konflikter og store frustrationer for begge parter. Bliver vi ved med at irettesætte, kan det være med til at skabe vrede eller nedbryde den demenssyges selvbillede og i sidste ende vedkommendes selvværd.
Prøv i stedet at sortere de små ting fra, som er lige meget i den store sammenhæng, og øv dig i at give slip på, at det hele skal passe. Det er ikke vigtigt, om personen kan huske, hvilken dag det er, eller hvad vedkommende fik at spise i går. Det har ikke betydning for det gode samvær.
Du kan undgå diskussioner og konflikter ved at gå væk fra emnet og tale om noget andet. Fokusér på det, som personen har været god til, og mød personen med demens med respekt, værdighed og positiv bekræftelse – det styrker selvværdet og selvtilliden, som er under pres på grund af sygdommen.
Det kan være svært, og alle begår fejl. Men hvis du kan se, du har håndteret det forkert, så vær tålmodig – også over for dig selv – og prøv på en anden måde efter et øjeblik.
5. Brug musik, sang og dans
Sang og musik kan være med til at skabe stemninger og vække følelser – selv hos personer med svær demens.
Hvis man på grund af sin demenssygdom har svært ved at udtrykke sig sprogligt, kan sang og musik bruges til at stimulere og skabe nogle stemninger. Det kan fx gøre én glad og opløftet eller berolige. Med musik kan I give mulighed for at være i den stemning, der er behov for. Musik kan også understøtte eller flytte nogle følelser, da man med en demenssygdom kan have sværere ved selv at komme ud af de følelser, man er i. Det kan også bruges til at fortælle noget om årstiden, fx julemusik, eller signalere, hvad tid på dagen det er – om man skal vækkes eller til at gå til ro.
Personer med demens vil ofte have problemer med at huske, hvad der lige er sket, men kan som regel godt huske langt tilbage. Sang, musik og dans kan derfor også bruges til at vække minder hos personen med demens. Du kan fx prøve at spille noget musik fra vedkommendes ungdom og se, hvad reaktionen er. Musiksmagen kan godt ændre sig, så det kan være, du skal prøve nye genrer af.
Hvis samværet er svært på grund af fremskreden demens, kan musikken være med til fylde samværet ud. Musik vækker følelser – det berører og bevæger, også selvom man har svært demens og ikke kan udtrykke sig sprogligt. Når du finder noget musik, som virker, så hold fast i det. Det kan give jer nogle gode stunder sammen.
