Det er et chok at få at vide, at din kæreste, mand eller kone har en demenssygdom. Du vil opleve, at der sker store forandringer, og det vil føles, som om du gradvist mister ham eller hende. De drømme, I havde, er bristede, og fremtiden ser pludselig helt anderledes ud. Det tager tid at forstå og acceptere.
I den situation er det naturligt, at der kommer en reaktion. Alle der oplever, at ens elskede får en demenssygdom, vil opleve svære følelser på et eller andet tidspunkt i forløbet. Det kan være angst, vrede, skyld, sorg, jalousi eller dårlig samvittighed.
Det kan derfor være en god idé at søge hjælp hos en psykolog. Du kan eventuelt få en henvisning fra din egen læge. Du kan også snakke med en præst - også selv om du ikke tidligere har haft noget med kirken at gøre.
Tal med andre
Det kan være svært for selv gode venner at håndtere den nye situation. Mange ved ikke hvordan det er at leve med en demenssygdom. De kan derfor være usikre på hvordan, de skal være overfor jer. Fortæl dem derfor, hvad I har brug for, og hvilke hensyn, de skal tage, når I er sammen.
Tag imod hjælp
Du er nødt til at indstille dig på, at du på et eller andet tidspunkt får brug for hjælp, både fra fagfolk og fra andre. Overvej derfor løbende hvilken støtte, I har brug for, så du ikke står alene med opgaven.
Lær dig selv at sige ja tak til hjælp - også selv om du er vant til at have styr på din tilværelse og klare tingene selv.
Dit eget liv
Det er vigtigt at holde fast i, at du har dit eget liv. Prøv at skabe dig selv et frirum i hverdagen. Hold fast i dine interesser og de små og store aktiviteter, du var glad for før familien blev ramt af sygdom. Det er også vigtigt at have tid til at være sammen med andre.
Når belastningen bliver for stor
Vi har alle en grænse for hvor meget vi kan magte. Mange får derfor på et tidspunkt symptomer på, at belastningen i hverdagen er ved at blive for stor. Træthed, hovedpine, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner, som kan skyldes stress og depression, er alvorlige tegn, som du skal søge hjælp til at tackle. Din læge, en psykolog eller demenskoordinatoren kan på hver deres måde hjælpe dig i den situation.
Dine børn eller øvrig familiemedlemmer vil ofte - med god grund - være bekymrede for, om belastningen bliver for stor for dig. Så lyt til dem, når de beder dig om at modtage hjælp. Overvej også om en plejebolig er en mulighed inden det bliver en sidste udvej, fordi du ikke har flere kræfter.
