7. Søg viden om demens
Jo mere du ved om demens, desto bedre vil du være i stand til at hjælpe et menneske med en demenssygdom.
Jo mere du ved om demens, desto bedre vil du være i stand til at hjælpe et menneske med en demenssygdom. Det gælder selvfølgeligt alle medarbejdere på plejehjem, i hjemmehjælpen og på hospitalerne, hvor viden om demens er afgørende for kvaliteten af behandling og pleje til demenspatienter. Men også pårørende, venner og andre, der møder et menneske med demens, har brug for viden om demens.
Demens rammer andet end hukommelsen
Det er f.eks. vigtigt at vide, at demens ikke kun giver problemer med hukommelsen. Demens skyldes en sygdom, der angriber hjernen. Efterhånden som sygdommen skrider frem vil flere områder af hjernen blive angrebet og personen vil få sværere og sværere ved at klare helt almindelige hverdagsaktiviteter.
Hvis en person med demens derfor ikke reagerer, når du taler til hende, er det ikke fordi hun er uhøflig eller ikke har hørt dig. Det kan være, at hjernen pga sygdommen har svært ved at forstå og bearbejde det, du siger. Personen med demens bliver derfor forvirret og ved ikke, hvad hun skal sige. Gentager du spørgsmålet eller hæver stemmen, risikerer du, at hun bliver endnu mere forvirret, bange eller ked af det. Og det hjælper ingen.
Viden om demens hjælper
Viden om hvordan sygdommen påvirker hjernen kan også hjælpe, når du er sammen med en person med en demenssygdom. Undgå f.eks. at stille for mange spørgsmål. Giv i stedet svaret. En person med demens kan f.eks. helt have glemt, hvad hun lige har spist til middag. Hjernen kan pga. sygdommen ikke lagre det i hukommelsen. Spørgsmålet ”Hvad har du spist til middag i dag?” bliver derfor helt umuligt for hende at svare på. Giv i stedet selv svaret – sig f.eks. ”Det var vel nok en dejlig kylling, vi fik til middag i dag”.
Gør derfor personer med en demenssygdom og dig selv en tjeneste og bliv klogere på demens.
Søg mere viden om demens på:
Læs de andre gode råd til, hvordan du hjælper et menneske med demens her:
- Se mennesket bag sygdommen
- Bevar kontakten
- Vær til stede i nuet
- Tal åbent om demens
- Husk også dit eget liv
- Undgå at irettesætte
- Søg viden om demens