Menu

Er du pårørende til en person med demens?

 

Når en af dine nærtstående får en demenssygdom, kan du som pårørende opleve at stå med mange praktiske opgaver og svære følelser.

Det er helt almindeligt at blive usikker og bekymret for jeres fælles fremtid. Måske tænker du over spørgsmål som: Kan vi få et godt liv sammen på trods af demenssygdommen? Vil det påvirke vores forhold til familie og venner? Kan vi blive boende sammen?

Igennem Alzheimerforeningen har du mulighed for at få hjælp, støtte og vejledning, når de svære tanker presser sig på. 

DEMENSLINIEN

Du kan ringe eller skrive til Alzheimerforeningens rådgivere på Demenslinien, som sidder klar til at hjælpe. 

7 RÅD TIL PÅRØRENDE

Få 7 gode råd til, hvordan du hjælper et menneske med demens - fortalt af pårørende og eksperter indenfor demens.

UNGEUNIVERS

Er du mellem 15-30 år og har en forælder med demens, har vi samlet relevant viden og tilbud til dig i vores ungeunivers. 

Pårørendegrupper

Få én-til-én sparring med en anden pårørende eller kom med i en samtalegruppe i dit nærområde. Vi hjælper dig med at finde den rette person eller gruppe at tale med - og det kan både foregå digitalt eller fysisk.

Få et medlemskab med mening 

Som medlem af Alzheimerforeningen får du blandt andet adgang til gratis online familierådgivning og til vores medlemsmagasin, hvor vi fire gange årligt tager relevante temaer op for dig, der har demens tæt inde på livet. 

Dit medlemskab støtter samtidig arbejdet for et bedre liv med demens - for mere forskning, oplysning, viden, forebyggelse, støtte og meningsfulde aktiviteter.