Ungeunivers for dig, der har en forælder med demenssygdom
Har du en mor eller far med demenssygdom? På vores ungesite kan du læse om at være ung pårørende. Du kan også høre andre unges historie og få kontakt med unge, som er i samme situation.
Hverdagen som pårørende
Når diagnosen er stillet, er udfordringen at finde ud at få hverdagen til at hænge sammen.
5 veje til god kommunikation
Når man har en demenssygdom, kan man have svært ved at opfatte og forstå en samtale. Derfor kan kommunikationen være en udfordring. Her kan du se fem små film med metoder til at skabe en god kommunikation.
7 gode råd - til dig der er berørt af demens
Få 7 gode råd til, hvordan du hjælper et menneske med demens fortalt af andre pårørende og eksperter indenfor demens.
Vigtige overvejelser
Emner som økonomi, fuldmagt og afgivelse af kørekort kan give god tryghed for den demente og de pårørende at få talt om tidligt i sygdomsforløbet. Selv om det kan være svært at tage hul på disse emner, er det til gavn både på kort og på lang sigt.
De fleste personer med demens får hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Læs om typiske advarselstegn eller symptomer på demens.
Fakta om demens
Få fakta om demenssygdomme her
Forskellige demenssygdomme
Her kan du få mere viden om de forskellige demenssygdomme. Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom, men der er mange andre sygdomme der kan forårsage demens.
Ny med demensdiagnose
Har du lige fået en demensdiagnose? Så er der råd at hente her.
Ring til Demenslinien på telefon: 5850 5850 - Vi tager telefonen mandag & torsdag klokken 9.00 - 19.00 og øvrige hverdage klokken 9.00 - 15.00.
Har du brug for en bisidder?
Det kan være en god idé for mennesker med en demenssygdom eller deres pårørende, at få hjælp af en bisidder til møder med offentlige myndigheder, ved besøg hos lægen og andet.
Legat
Der kan være legater, som kan være relevante at søge for mennesker med demens
Lokalforeninger og demensgrupper
Mange lokalforeninger har støttegrupper og andre aktiviteter for pårørende og mennesker med demens. Derudover findes der en række demensgrupper
Pårørendegrupper
Deltag i en pårørendegruppe via din lokalforening eller kommunen.
Demenscafé
En demenscafé er et mødested for demensramte og deres pårørende. Cafeerne danner ramme om forskellige aktiviteter.
Ring til Demenslinien på telefon: 5850 5850 - Vi tager telefonen mandag & torsdag klokken 9.00 - 19.00 og øvrige hverdage klokken 9.00 - 15.00.
Besøg vores nye rådgivningsside Demenslinien.dk. Her er brevkasse, chat og mulighed for at bestille en videosamtale.
Har du spørgsmål om demens eller brug for en bisidder?
Demenslinien hjælper med spørgsmål om alt inden for demens.
Man kan være anonym, hvis man ønsker det, og rådgiveren har tavshedspligt. Demensliniens rådgivere er kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet.
Vi rådgiver, lytter, informerer og hjælper dig med at se nye muligheder. Vi kan tale med dig om blandt andet: • Demenssygdomme
• Hvor du kan få hjælp
• Svære situationer i hverdagen
• Sorg og andre følelser
• Behandling, pleje, omsorg og aflastning
• Jura og rettigheder
Alle kan ringe
Ring til Demenslinien, hvis du har demens inde på livet - privat eller som fagperson.
En demenssygdom kan medføre mange spørgsmål og stor usikkerhed. Derfor kan det være godt at tale med nogen, som kender sygdommen og forstår din situation. Du kan ringe til Alzheimerforeningens Demenslinie og tale med fagpersoner, som har stor viden og erfaring inden for demensområdet.
Opkaldet er til almindelig telefontakst.
Demensliniens rådgivere
Demensliniens rådgivere er kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet. Du kan også ringe, selvom du ikke har et konkret spørgsmål, men bare har brug for en, der lytter.
Else er uddannet sygeplejerske og har siden 2008 været demensfagligrådgiver i Alzheimerforeningen og har derfor haft tusindvis af samtaler på Demenslinien. Hun været med til at starte aktiv højskole, afholde feriekurser, ungegrupper, ungecamps, børnegrupper, famillecamps, Tænketank, temadage, pårørendekurser, medvirket i bogudgivelser og undervist fagpersoner.
Anne har arbejdet med demensområdet siden 1994. Hun er uddannet sygehjælper og demenskoordinator. Hun har svaret Demensliniens telefoner siden 2017, og hun holder sig fagligt opdateret på området ved at tage kurser og følger med i den nyeste viden inden for området. Hun har en bred erfaring, der spænder fra hjælpemidler til neopædagogik, og så har hun flere gange været med på feriekurser og familiecamp.
Lone har er uddannet ergoterapeut og har en bred erfaring inden for sundhedsvæsnet, hvoraf 14 år har været som demenskonsulent i en sjællandsk kommune. Hun har en diplomuddannelse i aldring og demens, ligesom hun har deltaget i årlige kurser og konferencer om demens. I sit arbejde som demenskonsulent har Lone talt med mange hundrede mennesker med demens og deres familier.
Kirsten er Demensliniens socialrådgiver, der svarer på spørgsmål relateret til den sociale lovgivning. Hun er inde i reglerne for førtidspension, visitation til plejebolig, regler om magtanvendelse, muligheder for omsorgsorlov og så vejleder hun også pårørende om værgemål og fuldmagter. Hun har haft særlig fokus på demensområdet i sit arbejde siden 1998, og så er hun ofte med på Alzheimerforeningens Familiecamp.
Susanne Kaagaard er uddannet psykolog med speciale i ældrepsykologi og psykoterapi. Hun har arbejdet med demens siden 1994, bl.a. på Demenslinien, mange år i kommunalt regi og nu igen på Demenslinien på deltid. Hun har haft utallige samtaler med mennesker med demens og pårørende og været gruppeleder af pårørendegrupper for unge, voksne børn og ægtefæller, afholdt ferierejser og undervist meget.
Charlotte er demens- og neuropædagogisk konsulent og har en uddannelse som sygeplejerske og sundheds-plejerske. Hun er også uddannet familieterapeut og seksualvejleder, og hun har taget telefonen og svaret på spørgsmål om demens i Alzheimerforeningen siden 2016. Hun underviser mennesker med demenssygdom i pædagogiske og sansestimulerende metoder, der blandt andet kan hjælpe dem med at finde ro og undgå sovemedicin og andre psykofarmaka.
Hanna er uddannet Social og Sundhedsassistent og har en demenskoordinatoruddannelse og en diplomuddannelse i aldring og demens. Hanna har været demenskoordinator og har gennem en årrække opbygget et rådgivningscenter for yngre personer med demens og deres netværk. Hendes erfaring spænder fra yngre til ældre mennesker med demens i alle stadier af deres sygdom. Hun har erfaring i pårørendegrupper og undervisning.
Tøv ikke med at ringe til os
Har du et spørgsmål til vores demensrådgivere, så tøv ikke med at ringe til Demenslinien på 👇 5850 5850 - vi svarer telefonerne mandag og torsdag klokken 9.00-19.00 og alle øvrige hverdage klokken 9.00-15.00.
Besøg vores nye rådgivningsside Demenslinien.dk. Her er brevkasse, chat og mulighed for at bestille en videosamtale.