Menu


Ekspertens bedste råd: Sådan holder du din hjerne sund


Antallet af personer med demens i Danmark stiger støt. Men den gode nyhed er, at vi selv kan være med til at gøre en forskel. Professor Steen Hasselbalch deler her en række tips til, hvordan vi hver især kan mindske vores risiko for demens.

 

Se videoen og hør professor Steen Hasselbalch fortælle, hvad du konkret kan gøre for at forebygge demens. Foto: Mads Frost / FOF København

 

Af Mads Frost

Vi bliver ældre og ældre - og dét er den primære årsag til, at antallet af personer med demens står til at stige markant frem mod 2035. Det fremgår af en fremskrivning fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Man anslår, at der er 87.000 personer over 65 år med demens i dag, og frem mod 2035 forventes tallet at stige til over 134.000.

Det er en forøgelse, der er til at tage og føle på, og den kan i værste fald betyde, at der ikke vil være hænder nok i plejesektoren til at tage sig af de mange demensramte, lyder vurderingen fra Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

 

Håbet ligger i forebyggelse

Der er dog glimt af håb at spore. Steen Hasselbalch peger på, at der sandsynligvis vil komme bedre medicin på markedet. Dog mener han ikke, at ny medicin alene vil løse de problemer, samfundet står overfor.

Til gengæld ved han, at der er meget, vi selv kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle demens. Han mener endda, at forebyggelse vil kunne bane vejen til at knække stigningen i antallet af personer med demens:

»Det handler om, at vi skal leve sundere. Vi spiser for usundt, og vi rører os for lidt. Det handler i bund og grund om at få ændret folks livsstil – og få dem aktiveret mentalt,« siger han.

 

Hjernens anatomi

Vi må blive klogere på den – menneskehjernen – før vi begiver os ud i, hvordan vi styrker den og på den måde forebygger demens.

Den er et af kroppens vigtigste organer. Et kompliceret system, der styrer kroppen og sindet. Hjernen består af 100 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner, der er forbundet i netværk. Jo flere og jo stærkere disse forbindelser er, desto bedre.

Hjernen kommunikerer med resten af kroppen og styrer vores tanker, følelser og bevægelser – bare for at nævne nogle få eksempler. Den giver os også evnen til lære nyt og lagre information, som vi kan bruge senere.

Fakta om demens

  • Demens er en betegnelse, der dækker over en række sygdomme i hjernen, herunder Alzheimers sygdom, der er den mest hyppige demenssygdom i Danmark.
  • Demenstilstande er særligt karakteriseret ved tilbagegang i de kognitive funktioner. Det dækker bl.a. over hukommelsen, koncentrationsevnen, sprogfærdighed og problemløsning.
  • Ca. 87.000 personer over 65 år anslås at have en demenssygdom i Danmark.
  • Hyppigheden af demenstilfælde stiger med alderen. Ca. en pct. af de 65-årige anslås at have demens, mens det gælder for 20 pct. af de 80-årige

Kilde: Sundhed.dk og Nationalt Videnscenter for Demens

Læreevnen og hukommelsen er afgørende for mennesket. Det er netop der, menneskehjernen adskiller sig fra andre pattedyrshjerner. Når vi lærer noget nyt, opstår der nye forbindelser mellem hjernens neuroner. Det gør os i stand til at huske det, vi har lært, når vi skal bruge det senere.

Når vi sætter hjernen til at arbejde, aktiveres netværk i hjernen, og forbindelserne heri bliver stærkere. Ligger vi derimod for længe på sofaen uden at aktivere de små grå, bliver netværket svagere, og hjernen vil med tiden skrumpe og blive dårligere til at udføre sit arbejde som den computer, der styrer kroppens funktioner.

 

Lægens recept

Hjernen er fantastisk, og den er afgørende for mennesker. De fleste vil gerne have en velfungerende hjerne hele livet, og derfor er det en god idé at udfordre den, holde den sund og i gang. Det kan nemlig medvirke til at forebygge demens.

»Når man er aktiv og bruger sin hjerne gennem livet, bliver hjernen stærkere og opbygger en kognitiv reserve, som man kan tage fra efterhånden, som man bliver ældre. Det gør, at man vil fungere bedre, og det bidrager til at udsætte tidspunktet, hvor fx sygdomme eller aldring gør, at man kommer til at fungere dårligere,« forklarer Steen Hasselbalch.

Man kan styrke sin kognitive reserve ved at lave aktiviteter, der aktiverer og skaber nye forbindelser i hjernen. Det kan fx opnås ved at lære et nyt sprog:

»Det aktiverer hjernen i en meget større udstrækning, end hvis du laver en meget specifik opgave såsom sudoku eller krydsogtværs. Abstraktionsniveauet er højt; hjernen skal aktivere noget, du har vidst før, som du skal hente frem igen, og se hvordan det passer ind i det, du skal lære nu. Det skaber en større aktivering af hjernen. Man styrker altså både eksisterende netværk og man etablerer nye,« siger Steen Hasselbalch.

Steen Hasselbalch

  • Professor i kognitiv neurologi og demenssygdomme
  • Forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens
  • Overlæge i hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
  • Forsker bl.a. i tidlig diagnostik af demenssygdomme og er en del af ekspertfølgegruppen bag Alzheimerforeningens Hjernesund-test

En anden forebyggende indsats er en aktiv og sund livsstil. Dels kan det holde en række andre sygdomme som forhøjet blodtryk, sukkersyge og forhøjet kolesterol på afstand. Det er en fordel, fordi disse sygdomme øger risikoen for, at man udvikler demens. Dertil tyder det også på, at man har lettere ved at opbygge netværk i hjernen, når man er mere fysisk aktiv.

»Dét at ændre sin fysiske aktivitet – selv i en ret høj alder – kan være med til at udskyde forværringer af de kognitive funktioner. Faktisk mener vi, at man ikke kan blive for gammel til, at demensforebyggende hjernetræning har en effekt. Vi kan nemlig se, at mange af de stimulansterapier, man laver med personer, som allerede har en demenssygdom, ser ud til at have en positiv effekt – også hos de meget gamle,« siger Steen Hasselbalch.

Vil du udfordre og stimulere din hjerne? Find et spændende kursus i nærheden af dig hos FOF >>

En af de mest komplekse aktiviteter for hjernen er at indgå i sociale sammenhænge med andre. Det at indgå i fællesskaber, kan dermed også bidrage til demensforebyggelse.

»Når du indgår i en samtale, skal du følge med i hvad den anden siger. Du skal også tage stilling til det og formulere et svar – alle de her ting foregår på en gang. Oven i det skal du afkode, om personen f.eks. er ironisk, sarkastisk, eller mener det bogstaveligt. Det er mange forskellige områder, som bliver aktiveret i hjernen samtidig. En sådan mental, emotionel stimulation af hjernen, er med til at gøre den stærkere,« siger Steen Hasselbalch.

 

Kombination af indsatser giver stor effekt

Han peger også på, at noget af det bedste, man kan gøre for at holde sin hjerne sund med henblik på at forebygge demens, er at kombinere de forskellige forebyggende indsatser.

Hvis du fx dyrker motion forud for en intellektuel stimulering af hjernen, vil din hjerne få mere ud af denne stimulans. På samme måde ser det også ud til, at man får mere ud af at sin hjernegymnastik, når man laver den i en social sammenhæng, da hjernen således er aktiveret på flere forskellige parametre samtidig.

»Noget af det vigtigste inden for demensforebyggelse er mental, social og fysisk aktivitet, det bør vi sigte imod. Dertil skal man sørge for at få det behandlet ordentligt, hvis man allerede har udviklet nogle af de sygdomme, der øger risikoen for demens,« siger Steen Hasselbalch.

Gennem Alzheimerforeningens gratis online Hjernesund-test kan du får et personligt resultat og finde ud af, hvor du kan sætte ind med hjernesunde livsstilsvalg og dermed mindske risikoen for demens senere i livet.

Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Men det er aldrig for sent – eller tidligt – at sætte ind og forbedre din hjernesundhed.

Hjernesund-kampagne
Vil du teste din hjernesundhed?

Ved du, hvad der skal til for at holde din hjerne sund? Du kan tage testen og få råd og vejledning til hvor du kan sætte ind for at leve hjernesundt.

Mindeindsamling
En god sag i stedet for blomster

Vil du gerne samle penge ind til en bisættelse. Læs mere

Har vi ringet til dig?
Er du i tvivl om det er os der har ringet til dig?

Er du i tvivl om det er Alzheimerforeningen der har kontaktet dig, eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores opkald eller sms, er du velkommen til at henvende dig på 39 40 04 88 eller sende os en mail: post@alzheimer.dk

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Behov for hjælp til familier der venter på demensudredning
24. maj 2024
Behov for hjælp til familier der venter på demensudredning
Ny artikelserie dokumenterer fortsat urimeligt lange ventetider på demensudredning.
Alzheimerforeningen bakker op om stor demonstration
22. maj 2024
Alzheimerforeningen bakker op om stor demonstration
Nej til mere magtanvendelse, lyder budskabet ved demonstration foran Christiansborg i dag.
Denne uge er Demensuge
8. maj 2024
Denne uge er Demensuge
”Ta’ med, afsted!” er sloganet for Demensugen 2024.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Søndag d. 26. maj
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Søndag d. 26. maj
Kl. 11:00
OPTIMISTERNE inviterer på udflugt til Mariager Saltcenter
9500 Mariager
Film, foredrag i sydehytten, badetur i Det Døde Hav, Henriks luksus sandwich. Mulighed for samkørsel, hvis det har interesse: så oplys adresse og tlf. nummer Godt vejr og godt humør sørger ALLE for.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven hjertepin
Demensven hjertepin
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt