FORSKNINGEN BAG HJERNESUND-TESTEN
På baggrund af flere befolkningsundersøgelser anslås det, at op imod en tredjedel demenstilfælde kan tilskrives 'modificerbare faktorer' – det vil sige faktorer, som man principielt selv kan påvirke via fx kost- eller motionsvaner. De resterende to tredjedele af demenstilfælde menes at være bestemt af ikke-modificerbare faktorer som alder, gener og til dels køn.
"Så længe der ikke findes en kur mod demens, er forebyggelse vores bedste kort."
Et internationalt indeks for forebyggelsespotentiale
Af Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens
Hollandske forskere har udviklet og afprøvet et indeks for forebyggelsespotentialet, der kan hjælpe med at afklare en persons muligheder for at nedsætte sin risiko for at udvikle demens senere i livet.
Indekset, som er det, Hjernesund-testen bygger på, kaldes LIBRA (LIfestyle for BRAin Health). Det er baseret på 12 faktorer, der relaterer sig til helbred og livsstil, og som man principielt selv har indflydelse på.
Systematisk forskningsgennemgang
Grundstenen til LIBRA-indekset blev lagt i 2013, da en gruppe forskere fra Europa, USA, Canada og Australien foretog en systematisk gennemgang af forskningen i modificerbare risikofaktorer for demens.
På baggrund af den indsamlede viden lavede de hollandske deltagere i forskningsgruppen et indeks kaldet Lifestyle for Brain Health – forkortet LIBRA. Indekset er løbende blevet justeret, og i sin nuværende form indeholder det 12 modificerbare faktorer, som forskerne har fundet mest overbevisende evidens for:
Individuel risikoprofilering
LIBRA opgøres i form af en score, der kan variere mellem -5,9 og +12,7. Jo højere score, jo højere demensrisiko og dermed også højere forebyggelsespotentiale.
Idéen med LIBRA er primært at foretage en individuel risikoprofilering og derved få et godt udgangspunkt for at hjælpe den enkelte med at prioritere eventuelle forbedringer af livsstil og helbred.
Hjernesund-testen bygger på LIBRA-indekset, og ud fra dine svar i testen får du et personligt resultat, der viser, hvis der er nogle af de 12 områder, du kan arbejde med at forbedre.
LIBRA-indekset er hverken det første eller det eneste indeks for demensrisiko, men det skiller sig ud sig ved kun at fokusere på faktorer, vi selv kan gøre noget ved, og ved at være afprøvet bredt i mange forskellige befolkningsgrupper.
