Forskere afslører nye faktorer der har betydning for din hjernes sundhed
Et stort metastudie viser, at social kontakt, søvn og høretab sandsynligvis kan føjes til listen over faktorer, der påvirker din hjernes sundhed og potentielt kan forebygge demens.
Der er godt nyt til alle, der gerne vil holde deres hjerner sunde og raske. For på Alzheimer Europe-konference i 2022 kunne hollandske forskere fra Alzheimer Centrum Limburg på Maastrict University løfte sløret for, at søvn, social kontakt og høretab sandsynligvis snart kan føjes til listen over LIBRA-faktorer (Lifestyle for BRAin health red.), som er de risikofaktorer for at udvikle demens, som Alzheimerforeningens Hjernesund-test bygger på.
De nuværende faktorer er baseret på viden om den livsstil, vi har i hverdagen, og som vi kan påvirke i en positiv retning – fx vores kost, alkoholvaner, rygning og motion.
Hver faktor er udvalgt på baggrund af en masse videnskabelige studier i et såkaldt metastudie, hvor de hver især vægtes i forhold til, hvor stort et potentiale de har for vores hjernesundhed og for at nedsætte risikoen for at udvikle demens senere i livet.
Om LIBRA-indekset
Hollandske forskere har udviklet og afprøvet et indeks, der kan hjælpe med at afklare en persons muligheder for at nedsætte sin risiko for at udvikle demens senere i livet.
Indekset, som Hjernesund-testen bygger på, kaldes LIBRA (LIfestyle for BRAin Health). Det er for nuværende baseret på 12 faktorer, der relaterer sig til helbred og livsstil, og som man selv kan påvirke.
Med de tre nye faktorer får vi endnu flere redskaber til at holde vores hjerner sunde, lyder det:
- Siden vi introducerede LIBRA-faktorerne i 2015, er der heldigvis kommet meget mere viden om hjernesundhed og de risikofaktorer, der er afgørende for at udvikle demens. På baggrund af tre store systematiske metastudier, og i samarbejde med 18 eksperter på området, kan vi med vores model forhåbentligt snart føje tre yderligere faktorer til LIBRA. En overbevisende mængde data tyder nemlig på, at søvn, social kontakt og høretab alt sammen påvirker vores hjernesundhed. Faktisk ser de ud til at have størst indflydelse ud af de alle de kendte risikofaktorer, som vi selv har mulighed for at påvirke, fortæller Colin Rosenau, der er Ph.d.-studerende på projektet.
Han tilføjer dog, at resultaterne er foreløbige og mangler at blive verificeret i en runde to af det såkaldte Delphi-ekspertstudie.
Derudover arbejder holdet af forskere bag studiet også på at skabe en endelig definition og afgrænsning af begreberne ’søvn’ og ’social kontakt’, for at gøre den del af studiet, der handler om, hvad man selv kan påvirke, så præcist som muligt.
Hjernesund-testen
Alzheimerforeningens Hjernesund-test bygger på LIBRA-indekset, og ud fra dine svar i testen får du et personligt resultat, der viser, hvis der er nogle af de 12 områder, du kan arbejde med at forbedre.
Kæmpestort potentiale
Selvom studiet ikke er endeligt, har man i Alzheimerforeningen stadig armene oppe over hovedet.
- Det her er virkelig godt nyt til alle dem, der gerne vil holde deres hjerner skarpe, og som måske frygter at udvikle demens. For mens der desværre stadig ikke er nogen kur mod demens, så bliver vi hele tiden klogere på forebyggelse. Potentialet i denne nye viden er derfor kæmpestort. Især fordi det tyder på, at bedre søvn, et rigt socialt liv og brugen af fx høreapparat kan vise sig at være helt afgørende i at styrke vores hjernesundhed. Det er nogle meget konkrete indsatser, som de fleste af os ville kunne arbejde med – og som vi i Alzheimerforeningen meget gerne vil hjælpe med at sætte fokus på, siger Maria Fisker Ringgaard, der er seniorprojektleder i Alzheimerforeningen.
Hos Alzheimer Centrum Limburg kan man ikke give et konkret tidspunkt for, hvornår de nye potentielle LIBRA-faktorer kan indarbejdes i Hjernesund-testen. Men hvis alt går efter planen, vil det sandsynligvis ske i slutningen af 2023, antyder Sebastian Köhler, der er professor på projektet.
I mellemtiden behøver man, ifølge forskerne, dog ikke holde igen med at tilpasse sin livsstil til de nye potentielle faktorer:
- Selvom studiet, mod forventning, skulle vise sig ikke at holde stik, må man formode, at bivirkningerne ved fx at passe sin søvn, dyrke sociale relationer og optimere sin hørelse, jo i værste fald kun vil være positive, siger Sebastian Köhler.
