Spørgsmål og svar om forebyggelse af demens og hjernesundhed
Spørgsmål: Hvad findes der af evidens for, at demens kan forebygges?
Svar: Der er efterhånden en overvejende mængde international forskning, der peger på, at flere faktorer kan øge og sænke risikoen for at udvikle demens senere i livet. Senest har den internationale Lancet Kommission i 2020 lavet et større metastudie, der peger på at 12 modificerbare risikofaktorer samlet set kan forhindre 40 procent af alle demenstilfælde i fremtiden. Og i 2019 kom WHO med en stor rapport med en klar opfordring til verdens nationer om at prioritere forebyggelse af demens på baggrund af de mange lovende studier om risikofaktorer.
Alzheimerforeningens Hjernesund Test bygger på de mest veldokumenterede studier, som er blevet samlet og vægtet i de anerkendte LIBRA-indeks, som en gruppe forskere fra Alzheimer Limburg Centret på Maastricht Universitet i Holland har samlet.
Spørgsmål: Betyder jeres kampagne, at dem der lider af demens, selv er skyld i det?
Svar: Nej, man kan ikke sige præcis, hvorfor man får sygdommen. Det vil være et samspil af din livsstil og biologisk betingede risikofaktorer, som man ikke kan stille ret meget op imod. I seks ud af 10 tilfælde skyldes sygdommen ikke livsstil, og vi ved meget lidt om, hvorfor man får demens. Men potentialet er under alle omstændigheder stort, og derfor har vi store forhåbninger til kampagnen.
Spørgsmål: Ved at snakke om forebyggelse og hjernesundhed, gør Alzheimerforeningen det så ikke til den enkeltes problem at få demens?
Svar: Projekt Hjernesundhed er først og fremmest en oplysningskampagne, som skal sætte fokus på at det at leve sundt også er godt for hjernen.
Spørgsmål: Nytter det så overhovedet at have en hjernesund livsstil (følge rådene)?
Svar: Der er en gevinst ved at have en hjernesund livsstil, men man kan sige, at det er en forsinket gevinst for den enkelte, og det vil ikke være muligt at måle på, om det virker at følge rådene.
Spørgsmål: Hvis man har en hjernesund livsstil (følger rådene), får man så et bedre sygdomsforløb med demens?
Svar: Den hjernesunde livsstil er også med til at holde hjernen i gang, når man har fået demens. At leve et sundt og aktivt liv kan være med til at bremse lidt op for sygdommen. At være fysisk aktiv har en gavnlig effekt. Det er også vigtigt at leve et socialt liv, spise sund kost (grøntsager og gode olier), prøve nye ting, undgå rygning og for meget alkohol.
Spørgsmål: Hvad er det vigtigste, jeg kan gøre, for at forebygge demens?
Svar: Det vigtigste er at finde ud af, hvor din egen risiko er størst (har du ubehandlet højt blodtryk, ryger du, er du inaktiv, overvægtig…) og forsøge at ændre vaner for at forbedre den situation. Den bedste forebyggelse mod demenssygdom er at leve et aktivt liv med gode sociale kontakter, at have en sund livsstil, med kost rig på grøntsager og gode olier, samt at undgå rygning og et overforbrug af alkohol.
Spørgsmål: Hvorfor skal jeg tænke på at forebygge demens når jeg er ung - demens er jo noget for gamle mennesker?
Svar: For det første er det en myte, at demens er en naturlig del af alderdom. Demens kan både ramme tidligt (der er eksempler på demens ned til 40-års-alderen) og du kan omvendt blive 100 uden at blive ramt af demens. For det andet viser videnskaben os, at de forandringer der sker i hjernen i forbindelse med demens, begynder at ske i op til 20 år før de første symptomer på demens melder sig. Derfor er der alt mulig grund til at sætte tidligt ind med hjernesunde livstilsvalg - også selvom demens virker som noget meget fjernt. Det du gør midt i livet, har stor betydning for forebyggelse. Samtidig med at det aldrig er for sent at sætte ind.
Spørgsmål: Hvorfor involverer testen ikke omtalte risikofaktorer som fx høretab og søvnmangel?
Svar: Testen bygger på det internationalt anerkendte LIBRA-indeks, der samler de mest veldokumenterede studier om risikofaktorer for demens, som man selv kan påvirke. Testens algoritme er baseret på en vægtning mellem 12 af disse faktorer. Forskerholdet bag testen fra Alzheimer Limburg Centret på Maastricht Universitet i Holland følger dog forskningen og arbejder løbende på at opdatere testen. Og fordi dette er en proces, der kræver ekstrem grundighed og stiller store krav til dokumentation, vil der være nyere forskningsresultater, som endnu ikke er føjet til testen.