Hjælp mennesker med demens gennem kognitiv træning – Bliv frivillig tovholder
Vil du gøre en forskel gennem meningsfuldt frivilligarbejde med kognitiv træning?
Har du erfaring med undervisning, formidling eller at skabe sociale fællesskaber?
Så bliv frivillig tovholder på Alzheimerforeningens Hjernesund-hold – et 12-ugers forløb baseret på CST terapi og kognitiv demenstræning for mennesker over 65 år med moderat demens.
Som tovholder guider du deltagerne gennem øvelser, der stimulerer hjernen og støtter hukommelse, opmærksomhed og livskvalitet – samtidig med at du skaber tryghed og fællesskab.
Du får et introduktionskursus og bliver certificeret til at lede et Hjernesund-hold i din kommune.

Hvad kræver det at være tovholder?
Til hvert Hjernesund-hold søger vi tre frivillige tovholdere. To har ansvar for at guide deltagerne gennem øvelserne i kognitiv træning og CST terapi, mens den tredje tovholder har fokus på det sociale fællesskab og sikrer, at alle føler sig trygge og inkluderede.
Et forløb varer 12 uger, og som frivillig skal du afsætte cirka 3–4 timer om ugen til planlægning og afvikling af holdet.
Du behøver ikke være sundhedsfagligt uddannet – det vigtigste er, at du har lyst til at støtte mennesker med demens gennem struktur, nærvær og hjernetræning for ældre.

Som Hjernesund tovholder på et Hjernesund-hold underviser du i strukturerede øvelser, der styrker deltagernes hukommelse, opmærksomhed og mentale funktioner. Øvelserne er en del af et fast tilrettelagt program baseret på CST terapi og kognitiv træning for mennesker med demens – du skal altså ikke selv udvikle indholdet.
Du er imødekommende, tålmodig og god til at formidle – og du brænder for at gøre en forskel for mennesker med demens.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning, træning eller facilitering af fællesskaber – fx som studerende inden for fysioterapi, ergoterapi, idræt, pædagogik eller som instruktør i fitness eller foreningsidræt.
Du behøver ikke have erfaring med demens – det vigtigste er dit engagement og din lyst til at støtte ældre gennem hjernetræning og fællesskab.

Som Social tovholder på et Hjernesund-hold er din vigtigste opgave at sørge for, at alle deltagere føler sig trygge, velkomne og inkluderet. Du bidrager til en hyggelig og anerkendende stemning, der styrker sammenholdet og skaber rammen om et trygt fællesskab for mennesker med demens.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med grupper, pædagogik eller relationsarbejde – måske studerer du til pædagog, psykolog, terapeut, SOSU-assistent eller pædagogisk assistent.
Du skal ikke undervise i selve øvelserne i hjernetræning for ældre – din rolle er at understøtte den gode stemning og være opmærksom på deltagernes behov.
Du behøver ikke have erfaring med demens. Vi klæder dig godt på med viden om pædagogisk tilgang til mennesker med demens og deres behov i sociale sammenhænge.

Kursusdatoer
Inden du starter som frivillig på et Hjernesund-hold, deltager du i et kursus hos Alzheimerforeningen, så du føler dig godt klædt på til opgaven.
Kurset giver dig indsigt i arbejdet med mennesker med demens, introducerer dig til principperne bag kognitiv træning og CST terapi, og giver konkrete værktøjer til at facilitere hjernetræning for ældre i en tryg og inkluderende ramme.
Derudover tilbyder vi to korte opfølgningskurser undervejs i forløbet, hvor du kan dele erfaringer, få ny viden og sparring med andre tovholdere.
Obligatoriske kursusdage:
-
Heldagskursus: Vælg mellem 23. august i Odense eller 31. august i København (kl. 9.00–16.00)
-
To opfølgningskurser á 3 timer: Afholdes i uge 39 og uge 44 (tidspunkter følger)