Den 3 lørdag i hver måned arrangerer Lillian og Kirsten, der er frivillige en tur rundt i naturskønne Brøndby. De har et stort kendskab til området og fortæller og viser rundt undervejs, så det er en god mulighed for at opleve alt det Brøndby har at byde på.
Turene er for alle pårørende til en person med demens. Om du er ægtefælle, barn, barnebarn eller ven. Alle er velkomne. På turene taler vi både om det vi ser undervejs, løst og fast, men også om det der er svært når der er brug for det. Vi slutter gerne turene af med en kop kaffe og hygge for dem der har lyst.
Hvor, hvornår og hvordan?
Vi mødes den tredje lørdag i hver måned kl. 10.00-12.00 ved Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60.
Du behøver ikke tilmelde dig. Du møder bare op de dage, du har lyst til at gå med.
Har du spørgsmål eller ønsker du at aftale nærmere, hvornår du går med, kan du kontakte tovholder Lillian på telefon 5369 8050.