- Ansøgningen skal være tilknyttet Fyn med omliggende øer.
- Der kan ansøges til forskningsprojekter og andet, der retter sig mod Alzheimerforeningens formål “om at virke for bekæmpelse og behandling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme samt for bedring af vilkårene for personer med demens og pårørende.” Eks; forskning der arbejder med medicinsk, sygeplejefaglig, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk forskning i relation til mennesker med demens og deres pårørende. Der kan ikke ansøges til kompetenceudvikling af medarbejdere. Dette anser vi som en naturlig driftsopgave for arbejdsgiver.
- Ansøgningen skal foreligge skriftligt ved brug af nedenstående ansøgningsskema – Ansøgningsskema – Projektstøtte mere end kr. 20.000 - Ansøgningen sendes på mail: fyn@alzheimer.dk til Alzheimerforeningen FYN.
- Ansøgninger modtages løbende. Der kan forventes svar senest efter næstfølgende bestyrelsesmøde. På det pågældende bestyrelsesmøde vil der blive taget beslutning om, hvorvidt lokalforeningen ønsker at give støtte til det ansøgte projekt. Bestyrelsen kan evt. bede om at få yderligere informationer om projektet og en ændret projektbeskrivelse, hvorefter ansøgningen behandles på et efterfølgende bestyrelsesmøde.
- I tilfælde af, at projektet ikke lever op til projektbeskrivelsen, har lokalforeningen krav på at få returneret pengene eller overtage projektet.
- Ansøgeren får tildelt en kontaktperson fra bestyrelsen, som under den aftalte periode vil følge projektet.
- Ved den årlige generalforsamling i marts fremlægger ansøgeren mundtlig eller skriftlig status for forskningsprojektet. Ansøgeren har mulighed for at deltage i arrangementer afholdt af lokalforeningen, hvor projektet kan være relevant.
Opdateret marts 2025