Vi har ikke løst demensgåden eller fundet en mirakelkur mod Alzheimers sygdom endnu. Men tre forskningsmæssige gennembrud viser på hver deres måde, at der alligevel er lys for enden af tunnelen:
- Hvert tredje demenstilfælde kunne undgås med en aktiv og forebyggende indsats.
- Der kommer færre mennesker med en demenssygdom i fremtiden, end vi hidtil har frygtet.
- En målrettet indsats overfor pårørende nedsætter risikoen for depression markant.
Derudover viser en række nye forskningsresultater, at også mennesker der allerede har en demenssygdom, har gavn af fysisk aktivitet, hjernegymnastik og social inklusion – også selvom de bor på plejehjem. Der er derfor al mulig grund til fortsat at opfordre kommunerne og regeringen til at forbedre indsatsen over for de mellem 70- 90.000 danskere og deres 400.000 pårørende, der hver dag lever med konsekvenserne af en demenssygdom.
”Vi har i mange år stirret stift på muligheden for at finde en medicin, der kan stoppe demenssygdommen – desværre uden resultat endnu. Det er derfor meget positivt, at der nu også kommer mere fokus på det, vi trods alt kan gøre for at nedsætte risikoen for at få en demenssygdom, og på hvordan vi kan hjælpe de mange mennesker, der allerede har sygdommen,” siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Fysisk inaktivitet er farligt
En ny analyse offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidskrift The Lancet Neurology viser, at hvert tredje demenstilfælde kunne undgås, hvis alle forebyggende indsatser blev taget i brug.
Det er især for højt blodtryk, højt kolesteroltal, kraftig overvægt, rygning og andre livsstilsfaktorer, der er i fokus. Men også uddannelse, hjernegymnastik og social inklusion nedsætter risikoen for at få en demenssygdom. En målrettet forebyggende indsats har også gavnlig effekt for dem, der allerede har en demenssygdom.
”Den nyeste forskning viser, at tilbud om fysisk aktivitet er afgørende for behandlingen af demenspatienter,” siger Nis Peter Nissen, som opfordrer kommunerne og Folketinget til at sikre, at mennesker med en demenssygdom også i fremtiden får målrettede tilbud om eksempelvis rehabilitering, uanset om de bor hjemme eller på plejehjem.
Mindre stigning i demenstilfælde
Flere nye studier har vist at den forventede stigning i antallet af demente (i den ”yngre” ende af skalaen) bliver langt mindre end tidligere antaget. Forskerne mener, at forklaringen blandt andet skal findes i det fokus, der igennem mange år har været på forebyggelse af hjertekarsygdomme.
”Det er godt nyt. For det første tyder de nye tal på at vi rent faktisk kan nedsætte risikoen for at få en demenssygdom. For det andet vil antallet af demente ikke stige helt så dramatisk som vi tidligere har troet, hvilket betyder, at vi får bedre råd til at udrede, behandle og pleje demenspatienterne,” forklarer Nis Peter Nissen.
Mindre stress til pårørende
På den internationale Alzheimerkonference blev resultaterne af et to-årigt forskningsprojekt om støtte til pårørende også fremlagt. Forskningsprojektet viste at fire ud af ti pårørende rammes af stress eller depression. Men projektet viste samtidig, at vi kan nedsættes risikoen markant. En målrettet indsats med rådgivning, uddannelse og støtte til pårørende betød at deltagerne i forsøget havde syv gange mindre risiko for at få en depression i forhold til de pårørende, der ikke deltog i forsøget.
”Det understreger blot behovet for en samlet indsats over for demente og deres pårørende. Vi modtager på Demenslinjen omkring 2000 opkald om året fra pårørende, der søger hjælp og vejledning, og det er tydeligt, at der er behov for en bedre indsats,” siger Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen har netop fået bevilget et tilskud fra Socialministeriets Satspulje til at gennemføre et projekt i Nordjylland, der skal klæde pårørende bedre på til at forstå og kommunikere med deres demente nære.
