121,4 millioner kroner til demensområdet de næste fire år. Det er resultatet af Folketingspolitikernes aftale om fordeling af de såkaldte Satspuljemidler. De 19,2 millioner kroner kommer fra sundhedsområdet og skal bruges til Nationalt Videnscenter for Demens.
De resterende 102,2 millioner kommer fra socialområdet og skal blandt andet bruges til uddannelse af demensnøglepersoner på plejehjem, aflastning af pårørende til hjemmeboende demente og en målrettet indsats for demenspatienter med BPSD (Besværlige Psykiske Symptomer ved Demens).
Alzheimerforeningen roser partierne bag satspuljeforliget for at prioritere demensområdet.
”Vi er specielt glade for at politikerne har understreget, at indsatsen på det sociale område skal ses i sammenhæng med den styrkede indsats på sundhedsområdet,” siger formand for Alzheimerforeningen Birgitte Vølund: ”Det er jo et vink med en vognstang til socialminister og kommuner. For der er i den grad brug for et sundhedsfagligt løft af hele demensindsatsen”.
Sundhedsfaglige nøglepersoner
Især forslaget om uddannelse af demensnøglepersoner på plejehjem kræver en øget sundhedsfaglig indsats.
”Hvis forligspartierne mener det alvorligt med den styrkede indsats på sundhedsområdet, skal de sikre, at demensnøglepersonerne ikke kun har socialfaglige kompetencer, men også har solide sundhedsfaglige kompetencer,” understreger Birgitte Vølund: ”Nøglepersonernes vigtigste opgave bliver at højne kvaliteten af den daglige behandling og pleje og omsorg, og det kan kun ske, hvis dette er forankret i solide sundhedsfaglige kompetencer.
Den målrettede indsats for demenspatienter med BPSD bør ifølge Alzheimerforeningen også ses i sammenhæng med den styrkede indsats på sundhedsområdet.
”Indsatsen med at udvikle målrettede redskaber for at hjælpe demenspatienter med de såkaldte besværlige psykiske symptomer bør forankres i Nationalt Videnscenter for Demens”, påpeger Birgitte Vølund: ”På den måde kan vi både sikre, at den socialpædagogiske indsats bliver funderet i sundhedsfaglig viden om demens, og at indsatsen bliver koblet til national og international forskning på demensområdet.”
Uklar aflastning
Alzheimerforeningen er også glad for at der er afsat midler til aflastning af pårørende til hjemmeboende mennesker med en demenssygdom.
”Vi mener, at pårørende bør hjælpes og ikke presses yderligere med mere eller mindre gennemtænkte forslag til, hvilke opgaver de pårørende bør påtage sig”, siger Birgitte Vølund: ”Derfor er det godt, at politikerne har prioriteret aflastning til pårørende til hjemmeboende demente. Men det er noget uklart, hvad pengene egentlig skal bruges til.”
Alzheimerforeningen frygter at puljemidlerne vil blive brugt til mere eller mindre centralistiske tiltag i stedet for at komme pårørende til gavn i hverdagen.
”Vi havde hellere set, at Folketinget tvang kommunerne til at tilbyde meningsfulde aktiviteter til demente og hjælp til transport, så pårørende reelt blev aflastet i hverdagen, siger Birgitte Vølund.
