Fredag den 31. oktober 2014 døde en 85 årig demenspatient på Aalborg Sygehus. Hun var kort forinden fundet på plejehjemmet Lollandshus klemt i den stofsele, som personalet havde brugt til at spænde hende fast til sengen med. Den efterfølgende undersøgelse afslørede, at den fastspændte kvinde havde været uden opsyn i lange perioder om natten.
Sagen fra plejehjemmet er en af de mest tragiske i nyere tid, men det er langtfra det eneste eksempel på, at en lav natbemanding har ført til svigt på de danske plejehjem. I september 2014 rejste flere pårørende til demente beboere på Havebæk Plejecenter i Odense en kritik over natnormeringen, hvor tre nattevagter havde ansvar for 130 syge beboere. Der blev blandt andet fremhævet en episode, hvor en dement beboer med en nyopereret hofte tre gange indenfor 10 dage blev fundet liggende på gulvet efter et fald. Hver gang måtte manden genindlægges på hospitalet.
Politikernes ansvar
Alzheimerforeningen får løbende henvendelser om lave natbemandinger, hvor en enkelt nattevagt har ansvaret for helt op til 83 beboere. Konsekvensen er, der på de danske plejehjem bor demenspatienter, der ligger alene om natten uden mulighed for at tilkalde hjælp. På sidelinjen står de pårørende hjælpeløse og frygter for deres kæres liv, mens medarbejderne forgæves prøver at følge med de umenneskeligt lave normeringer.
”Jeg forstår ikke, at politikerne vil være det bekendt. Mennesker med en demenssygdom har ingen fast døgnrytme og natten kan ofte være der hvor de er mest plejekrævende fordi de bliver utrygge. De er syge og svage og har brug for behandling 24 timer i døgnet. Folketinget bør derfor træde i karakter og tvinge kommunerne til en anstændig bemanding på plejehjem,” siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.
Hjælp i døgndrift
Alzheimerforeningen har tidligere peget på de nye svenske retningslinjer, der skal sikre kvaliteten af behandlingen på plejehjem. Der er ikke tale om minimumsstandarder, men om klare bestemmelser om kvalitet, der slår fast at plejehjem skal være normeret døgnet rundt på en måde der sikrer, at man hurtigt kan opdage, når en demenspatient har brug for hjælp og uden yderligere forsinkelse give denne hjælp.
Hvis ikke politikerne tager fat på problemet nu, frygter Nis Peter Nissen, at vi vil se flere episoder med dødelig udgang på grund af lave natbemandinger. Han lægger ansvaret hos folketingspolitikerne:
”Kommunerne kan ikke administrere det. Det har vi utallige eksempler på. Så ansvaret for at få ændret på tingene er hos folketingspolitikerne. Sammen med Demensalliancen foreslår vi, at man sørger for tilstrækkeligt personale 24 timer i døgnet på plejecentrene og mindst to medarbejdere med en sundhedsfagslig uddannelse.
