Menu
1. marts 2016

Danmark spiser sammen!

Alzheimerforeningen deltager i ”Danmark spiser sammen”, der er et nyt initiativ og en landsdækkende kampagne, som vil fremme fællesskabet gennem måltider. Fra uge 17 dækker foreninger, frivillige, kommuner, skoler, virksomheder og private op i kampen mod ensomhed. Med 9,6 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er det ambitionen at få tusindvis af danskere til at spise sammen.

Alzheimerforeningen og Folkebevægelsen mod Ensomhed sætter spot på fællesskabet og det sociale omkring måltidet ved hundredevis af spisearrangementer i hele Danmark i uge 17. 
Nordea-fonden har netop meddelt, at den støtter ”Danmark spiser sammen” med 9,6 mio. kr. i tre år for gennem måltidet at sætte fokus på ensomhed og fælleskab.

”Støtten fra Nordea-fonden er helt afgørende for, at vi nu kan realisere tankerne bag ”Danmark spiser sammen”. Det gør, at vi kan nå ud i alle kroge af landet med budskabet om, at vi alle sammen kan bruge måltidet til at skabe nye fællesskaber. Og gøre kampen mod ensomhed og det at spise sammen til en folkesag,” siger Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen, på vegne af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

”Danmark spiser sammen” skydes i gang med fem store fællesspisninger mandag den 25. april i Varde, Aalborg, Aarhus, Odense og København. Der er plads til mellem 3 – 500 spisende gæster. Alle gæster modtager en madstafet og en opfordring til selv at invitere til et måltid. Det behøver ikke være et stort arrangement. Det centrale er at invitere nye mennesker med, som ellers spiser alene, eller som vi normalt ikke ser.

”Når man lever med demens, kan man let blive isoleret og ensom. Samværet med andre mennesker bliver sværere, og mange familier med demens inde på livet vælger at trække sig fra sociale arrangementer. En middag kan let virke uoverskuelig, men det handler oftest om manglende forståelse. Vi vil derfor gerne opfordre alle til at være åbne og invitere et menneske med demens til middag i uge 17,”fortæller Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

Fokus på måltidet som motor for nye relationer er afgørende for, at Nordea-fonden støtter projektet.

”Måltidet er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og knytte bånd til andre. Vi håber, at mange vil være med til at invitere til fællesspisning, og at rigtig mange har mod på at træde ind i nye fællesskaber,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

”Danmark spiser sammen” løber af stablen i hele uge 17 og skal fremover være en årlig national begivenhed. Hele ugen vil der være hundredvis af spisearrangementer og madstafetter over hele landet – store og små, på tværs af generationer og interesser.  Det er Folkebevægelsen mod Ensomheds aktører, som står bag arrangementerne.

Folkebevægelsen består i dag af flere end 60 organisationer, skoler, kommuner, foreninger og virksomheder.

  • Hvis du vil afholde et måltid i uge 17 eller gerne vil vide om der er planlagt måltid i dit nærområde, så se aktivitetskalenderen her eller kontakt Katrine van den Bos fra Alzheimerforeningen på telefon 3341 0417 eller mail katrinevdb@alzheimer.dk  
Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe