Mennesker, der bliver ramt af den uhelbredelige hjernesygdom, Alzheimers, har tegn på sygdommen lang tid, før de bliver syge.
Ny forskning fra University of Copenhagen og Rochester Medical Center i staten New York med professor Maiken Nedergaard i spidsen, tyder på at mus, der lider af Alzheimer har nedsat funktion i bestemte dele af hjernen, mens de stadig er raske, og ikke udadtil har tegn på, at de vil blive ramt.
”Det er et utroligt interessant fund for os. Denne viden giver os en basis for at forstå årsagerne til den invaliderende sygdom og dermed måske behandlingen af den. Vi mener også, at det nu kan blive muligt at lave en diagnostisk test af hjernen, så man kan se, hvem der vil udvikle Alzheimers demens senere i livet,” siger professor Maiken Nedergaard, der i dag er professor ved Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet.
Maiken Nedergaard er af verdens mest anerkendte navne inden for neurovidenskab. Hun har vakt opsigt verden over for opdagelsen af det såkaldt glymphatiske system i hjernen, et rensesystem, der går i gang, mens man sover, populært sagt kaldet hjernens vaskemaskine.
For det studie modtog hun sidste år Alzheimer-forskningsfondens pris (Læs mere her.)
Nedsat rensning
Ved forsøg med mus har hun og hendes forskerhold påvist, at hjernen skylles igennem af en væske, der flyder rundt mellem hjernecellerne i et mikroskopisk net. Væsken bringer ophobede affaldsprodukter med sig og leder dem bort ud i lymfesystemet.
Renseprocessen nedsættes, når mus bliver ældre, og uønskede affaldsmolekyler, i form af proteiner, ophobes. Det kan være forklaringen på at chancen for demens er større, jo ældre, man bliver.
Det nye studie viser, at også hos raske, yngre Alzheimer-mus er denne renseproces nedsat allerede før, affaldsstofferne ophobes.
Maiken Nedergaard præsenterer den nye forskning på Europas største konference for neurovidenskab, FENS Forum, der afvikles i København, sammen med et andet og lige så vigtigt studie, som hun også har del i.
Model for mennesker
Videre forskning i neurologiske sygdomme er hæmmet af, at man kun kan undersøge hjernen på mus og ikke på mennesker. Med et finsk forskerteam har hun nu fundet en metode til for første gang at se på glymphatisk aktivitet i hjernen hos mennesker, vel at mærke uden indgreb i hjernen.
Ved en MRI-scanning tager de finske forskere tusindvis af billeder af vandmolekyler i patientens hjerne, 10 billeder af hele hjernen hvert sekund. Herefter sorteres billederne efter, hvornår hjertet slår, eller efter, hvornår patienten ånder.
”Hermed får man fantastisk indsigt i vandbevœgelser i hjernen. Den nye teknik er så lovende, at vi håber, at man med tiden ikke alene vil kunne se, hvem der er i risiko for at få Alzheimers, eller for at udvikle demens. For første gang vil man måske kunne måle effekter af at dyrke fx yoga, meditation eller fysisk træning på rensning af hjernen,” siger Maiken Nedergaard.
Studierne er publiceret i Science, Neurobiology of Disease, og Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism.
