Når man har demens i svær grad, kan det være vanskeligt at afgøre, om den behandling man modtager, i virkeligheden er til ens bedste. Det kan være rensning af et sår, en indsprøjtning eller fjernelse af en rådden tand, der for personen med demens kan virke ekstremt ubehageligt, men samtidig være afgørende for personens helbred.
I dag er det imidlertid ikke tilladt at behandle en patient, hvis denne modsætter sig ”i og eller handling” som det hedder – heller ikke selvom manglende behandling kan være alvorligt for patientens helbred. Det betyder, at mange varigt inhabile patienter – deriblandt demenspatienter – ikke har fået den nødvendige behandling. Konsekvenserne har i mange tilfælde været store lidelser og i værste tilfælde dødsfald på grund af manglende behandling. I andre situationer har sundhedspersonalet forsøgt at gennemføre behandlingen med tvang, selvom det ikke er tilladt. Det har ledt til et ukendt antal af udokumenterede og ulovlige tvangsbehandlinger, der gør det umuligt at danne et overblik af omfanget.
Øget retssikkerhed
Alzheimerforeningen er derfor glade for det nye lovforslag, som Sundheds- og Ældreministeriet kom med i januar:
- Muligheden for at få adgang til forsvarlig sundhedsfaglig behandling for de sygdomme man lider af, er af afgørende betydning for mennesker med demenssygdom. Alzheimerforeningen hilser derfor lovforslaget velkomment - ikke mindst fordi der med lovforslaget nu etableres lovmæssige rammer om tvangsbehandling, hvilket vil øge demenspatienters retssikkerhed. Der gives samtidigt et retsligt grundlag for nødvendig dokumentation, der vil gøre det muligt systematisk at arbejde på nedbringelse af den tvangsbehandling, der i dag foregår uden for sundhedslovens bestemmelser, fortæller direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Tvang skal begrænses
Formålet med lovforslaget er at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed overfor den enkelte patient til det absolut nødvendige. Det er positivt, lyder det fra Nis Peter Nissen, der dog understreger vigtigheden af, at anvendelse af tvang alene skal kunne begrundes i hensynet til patientens helbred og sikkerhed.
- I et sundhedsvæsen, der i dag er stærkt presset både i regioner og kommuner, for eksempel på plejehjem, skal enhver risiko for, at tvangsbehandling tages i brug på baggrund af manglende ressourcer, undgås.
Det er samtidig en forudsætning, at det personale der i det daglige skal tage beslutning om og efterfølgende gennemføre den konkrete tvangsbehandling, har de rette forudsætninger for at forebygge og undgå brug af tvang, forklarer Nis Peter Nissen.
