Det er let at blive isoleret, når man lider af en demenssygdom. Sygdommen kan gøre det sværere at holde kontakten til de nære relationer - blandt andet fordi mange med demens mister orienteringsevnen eller ikke længere kan køre bil eller overskue at tage offentlig transport.
- Det er virkelig en stor udfordring, som fylder rigtig meget i vores hverdag, siger Jette Veber, der som pårørende til en mand med demens kender alt til udfordringerne med transport:
- Det betyder så meget for os begge, at Birger (Jettes mand red.) kan blive ved med at deltage i sociale aktiviteter. Det er de situationer, hvor jeg får lidt af min gamle mand tilbage. Men det er blevet langt sværere efter Birger har mistet sit kørekort, og ikke længere kan tage bussen selv.
Parret bor i Rødovre Kommune, som er en af de kommuner, der ikke tilbyder transport til fritidsformål og sociale arrangementer for mennesker med demens. Og de er langt fra alene. Kun 10 kommuner tilbyder nemlig den individuelle kørsel til fritidsaktiviteter og sociale formål, som blandt andre mennesker med fysiske handicap har lovkrav på. Det fremgår af en gennemgang af samtlige af landets kommuners hjemmesider, samt en rundringning til de kommunale demenskoordinatorer, som Alzheimerforeningen har foretaget i september og oktober.
Tallene bakkes op af en spritny medlemsundersøgelse fra Alzheimerforeningen, hvor 83 procent af 1500 adspurgte mennesker med demens og deres pårørende svarer, at der ikke er tilbud om transport til fritidsaktiviteter for mennesker med demens i deres kommune.
Læs mere her, og se hvordan forholdene ser ud i din kommune.
Jeg tror godt, min kone kan mærke, at jeg bliver mere indadvendt. Der er så mange ting, jeg gerne ville, som jeg kunne før.
En menneskeret
Udfordringen med manglende transport til mennesker med demens er flere gange blevet bragt på dagsordenen af pårørende og demenspatienter – senest til Alzheimerforeningens nationale TænkeTank den 7. oktober på Fyn, hvor deltagerne kom med følgende ønske til politikerne:
”Vi ønsker, at mennesker med demens bliver ligestillet i serviceloven med mennesker med fysiske handicap således, at vi har mulighed for at benytte Flextrafik til at deltage i sociale aktiviteter, besøge familie og venner og være aktive deltagere i samfundslivet på lige vilkår med andre borgere. Vi mener, det er en menneskeret – også for mennesker med demens.”
En fremtid uden frihed
Tilbage i Rødovre frygter Jette Veber for en fremtid, hvor hun og Birger bliver mere isoleret:
- Jeg kan ind imellem godt føle mig lidt ensom og forladt. For når Birger ikke kan komme nogen steder, så kan jeg heller ikke. Så et tilbud om transport ville betyde enormt meget for vores liv, fortæller Jette Veber.
Hendes mand oplever også, hvordan det påvirker ham at være bundet til hjemmet:
- Jeg tror godt, min kone kan mærke, at jeg bliver mere indadvendt. Der er så mange ting, jeg gerne ville, som jeg kunne før. Jeg savner den frihed, jeg havde, og det er svært hele tiden at blive mere afhængig af andre mennesker, fortæller Birger Veber.
Hjælp til transport i den kommunale valgkamp
Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, mener at politikerne bør tage affære:
- Politikerne i kommunerne bør lytte til mennesker med demens. De har brug for hjælp til transport, og politikerne har mulighederne for at give en hjælpende hånd. Når 10 kommuner allerede gør det, er der ikke noget til hinder for, at de øvrige kommuner kan følge trop. Det er alene et spørgsmål om politisk vilje. Derfor opfordrer vi byrådskandidater og vælgere til at gøre hjælp til transport til et spørgsmål til kommunalvalget den 21. november, siger Nis Peter Nissen.
Læs baggrundsnotatet om transport her
Se hvordan det ser ud i forhold til transport i din kommune her
NB: Undersøgelsen dækker ikke over transport til behandling, genoptræning, terapi eller kommunale tilbud. Der fokuseres udelukkende på, om kommunen tilbyder individuel transport til fritidsformål og sociale arrangementer uden for kommunalt regi. Det handler om, hvorvidt demensramte borgere ligestilles med borgere med et fysisk handicap, som ifølge § 11 i Lov om Trafikselskaber har krav på individuel handicapkørsel.
