Menu
21. september 2017

To ildsjæle modtager demens-pris

Den kendte professor, Bente Klarlund, modtager den ene af Alzheimer-forskningsfondens to priser, som hvert år uddeles til ildsjæle inden for forskning og klinisk arbejde, der har gjort en forskel på demensområdet. Den anden pris går til demenssygeplejerske Susanne Rishøj Olsen, der har skabt det succesfulde koncept Erindringsdans.

I anledning af den internationale Alzheimerdag den 21. september uddelte Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden to priser á 100.000 kroner til forskere og fagpersoner, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet.

Priserne blev uddelt af Asger Aamund, der er formand for den uafhængige Alzheimer-forskningsfond.

Begrundelserne for de to forskerpriser lød blandt andet:

Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet og Rigshospitalet

Bente Klarlund Pedersen modtager Alzheimer-forskningsfondens basalvidenskabelige forskningspris 2017 for sit bidrag til opdagelsen af, at musklerne spiller en betydelig rolle som et endokrint organ, der via signalstoffer spiller ind på vækstfaktorer, som blandt andet har betydning for overlevelse af nerveceller i hjernen. Da Alzheimers sygdom er kendetegnet ved degeneration af nerveceller, er det sandsynligt, at produktion af vækstfaktorer, som påvirker nervecellers overlevelse, er væsentlige for at forhindre eller forsinke nervecellernes nedbrydning. Med Bente Klarlunds forskning, er der skabt evidens for at motion kan have betydning for at hæmme nervecellers henfald, og derved forsinke den neurodegeneration i hjernen, som kendetegner udviklingen af Alzheimers sygdom. Hendes studier har påvist en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og en forbedret hjernefunktion, hvilket har en fundamental betydning i forsøget på at forbedre muligheden for behandling af Alzheimers sygdom.

Bente Klarlund Pedersen er tilknyttet Københavns Universitet som klinisk professor og Rigshospitalet som overlæge og leder af Center for Inflammation og Metabolisme. Hun er derudover kendt for at have skrevet flere populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed og for sin sundhedsbrevkasse i Politiken.

- Af rigtig mange grunde betyder denne pris rigtig meget for mig. Det er rørende, og ikke noget jeg havde forventet. Det motiverer mig i min forskning til at gå mere i retning af at undersøge, hvilken betydning motion har for hjernen og påvirkning på demenssygdomme, sagde Bente Klarlund til prisoverrækkelsen.

Demenssygeplejerske, Susanne Rishøj Olsen, Demenskonsulenten

Susanne Rishøj Olsen modtager Alzheimer-forskningsfondens kliniske forskningspris 2017 for sin mangeårige indsats i arbejdet for demens. Hun har ydet en enestående indsats i forskning, rådgivning og behandling inden for demensområdet gennem flere årtier. Prisen gives ikke mindst for hendes udvikling af konceptet Erindringsdans, som er et tilbud målrettet mennesker med svær demens. Konceptet bygger på reminiscensmetoden, hvor dans og musik fremkalder minder og er med til at skabe sociale relationer og give fysisk træning. I samarbejde med Alzheimerforeningen har Susanne Rishøj været med til at uddanne over 900 Erindringsdansinstruktører, som i over 60 kommuner nu kan sørge for at sprede glæde og aktivitet på plejehjemmene. 

Susanne har gennem karrieren været drivkraften i flere projekter, som har haft til formål at styrke indsatsen indenfor demensområdet gennem bedre opsporing, udredning og behandling. Blandt andet med undervisning af praktiserende læger i projektet HUSK.

Susanne har været med til at dokumentere sine aktiviteter i talrige publikationer, både i internationale peer-reviewed journals, i artikler i fagblade og til lægfolk.

- Det er en meget stor ære og en glædelig overraskelse at modtage denne pris. Prisen skal blandt andet bruges til mere forskning i effekten af Erindringsdans for mennesker med demens. Jeg vil blandt andet gerne takke Alzheimerforeningen, de 900 ildsjæle, som er danseinstruktører på plejehjem over hele landet og ikke mindst Danmarks modigste dansere – dem har TV2 ikke, det har jeg, sagde Susanne Rishøj, da hun fik overrakt sin pris.

Det er 15. gang, at Alzheimer-forskningsfondens priser blev uddelt. På dagen annoncerede Alzheimer-Forskningsfonden også fondens støtte til fire konkrete forskningsprojekter på knap 1,8 millioner kroner.

Projekterne er: 

  • Professor Kristian Strømgaard, Center for Biopharmaceuticals, Department of Drug Design and Pharmacology, University of Copenhagen:
    Kr. 500.000,- til projektet: Novel concept for targeting Alzheimer’s disease: multimodal modulation of the amyloidogenic pathway.
  • Phd studerende Trine Holt Clemmesen, University College Lillebælt, Odense:
    Kr. 467.750,- til projektet: Development of a needs assessment instrument for post-diagnostic support among family carers in families with dementia
  • Seniorforsker Anja Hviid Simonsen, Nationalt Videnscenter for Demens, Righospitalet:
    Kr. 308.650,- til projektet: Apolipoprotein-E and BDNF: Possible mediators for the effect of exercise in Alzheimer’s disease.
  • Phd studerende Laila Øksnebjerg, Nationalt Videnscenter for Demens, Righospitalet:
    Kr. 470.962 ,- til projektet Rehabilitaion in Alzheimer’s disease using cognitive support technology.

 

 

Senest opdateret d 21. september
Fakta

Tidligere forskningspris-modtagere:

  • 2016: Professor, David Brooks og overlæge Hans Brændgaard. Læs mere her.
  • 2015: Professor, Maiken Nedergaard og professor, Niels Heegaard. Læs mere her.
  • 2014: Overlæge, phd, Peter Johannsen og professor Leif Østergaard. Læs mere her.
Støt os
Få kontakt til en Demensven
Få kontakt til en Demensven
Få en Demensven, der kan støtte jer i livet med demens
Har du brug for en bisidder?
Har du brug for en bisidder?
Nyt bisidder-korps i Alzheimerforeningen
7 gode råd
7 gode råd
Få 7 gode råd til hvordan du hjælper et menneske med demens
Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen indgår samarbejde med kommuner
29. november 2017
Alzheimerforeningen indgår samarbejde med kommuner
Alzheimerforeningen har indgået samarbejde med 7 kommuner som i løbet af 2018 bliver en del af Alzheimerforeningens Demensvenner med det overordnet mål at øge danskernes viden om demens.
Demens er den mest omtalte sygdom i valgkampen
19. november 2017
Demens er den mest omtalte sygdom i valgkampen
Demens er den mest omtalte sygdom i valgkampen Demenssygdom er den mest omtalte sygdom i valgkampen. Det viser en opgørelse som Alzheimerforeningen har foretaget af mediernes omtale af den kommunale valgkamp.
Sejr til demenspatienter
13. november 2017
Sejr til demenspatienter
Folketinget har lyttet til mennesker med demens og sætter nu penge af til et projekt, der skal hjælpe med transport.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 18. december
Kl. 10:00
Kend din by
Socialt samvær
Tirsdag d. 19. december
Kl. 14:00
" Bevæg dig - bevar dig"
Motionstilbud til borgere med demens og deres pårørende i Hillerød og Nordsjælland
Tirsdag d. 19. december
Kl. 15:00
Pårørende grupper
Pårørendegrupper for ægtefæller og voksne børn
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time
dør en dansker af en demenssygdom

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

Over
80.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven øreringe - sølv
Køb og støt
Da Aage forsvandt
Køb og støt
Djuva - Model Beat
Køb og støt
Remember Me T-shirt
Køb og støt
Paraply Demensven
Køb og støt