Deltagerne i TænkeTanken udtaler:
Det er en stor udfordring for hele familien, når den ene part får en demensdiagnose. Det er ikke kun personen med sygdommen, der bliver ramt. Det bliver hele familien. Det stiller både personen med demens, ægtefælle/samlever og børn i en uoverskuelig situation, hvor der er mange praktiske, juridisk og økonomisk forhold, man skal tage stilling til – samtidig med, at man skal forholde sig til de psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser af sygdommen.
Det skaber en høj grad af usikkerhed og utryghed i den enkelte familie, som vi har behov for støtte og hjælp til at håndtere.
Derfor ønsker vi:
1. En familiepakke, der er målrettet den enkelte families behov
Vi ønsker, at en demensdiagnose automatisk udløser en familiepakke på sammen måde som en kræftdiagnose udløser en kræftpakke. Familiepakken skal være målrettet den enkelte families individuelle behov og skal bla. andet indeholde en tovholder, som støtter og hjælper familien til at få hverdagen til at fungere på en værdig måde.
Det vil fjerne en stor del af den usikkerhed, som ægtefæller/samlevere oplever – og det gælder ikke mindst de ægtefæller, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet.
2. Stop for arbejdsprøvninger og ressourceforløb
Vi ønsker, at Folketinget ændrer lovgivningen på beskæftigelsesområdet således, at en demensdiagnose automatisk udløser en førtidspension. På den måde kan mange personer med demens undgå at komme ud i arbejdsprøvninger, som kan virke ydmygende og nedbrydende for selvtilliden samtidig med, at det har en negativ indvirkning på sygdommens udvikling. Det vil give ro i familien og fjerne en del af usikkerheden om familiens fremtidige økonomi.
Vi ønsker også, at personer med demens, der ønsker at fasthold en tilknytning til arbejdsmarkedet på skånevilkår, først får tilkendt deres førtidspension, så det fremtidige forsørgelsesgrundlag er på plads. Det vil også fjerne en stor del af usikkerheden.
3. Flere meningsfyldte aktiviteter
Når man får en demenssygdom, bevirker det, at mange af de sociale og arbejdsmæssige sammenhænge, man tidligere har indgået i, falder bort. Det efterlader et tomrum, som man har brug for at få fyldt ud med meningsfyldte aktiviteter.
Derfor ønsker vi, at alle personer med demens i den tidlige fase har mulighed for at deltage i sociale fællesskaber, hvor man laver meningsfulde aktiviteter sammen med andre mennesker, der også har en demenssygdom.
4. Kommunerne nedbryder grænserne og samarbejder på tværs
Men for at alle får mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter kræver det, at kommunerne nedbryder deres stive grænser og samarbejder på tværs, så der bliver tilbud til alle – uanset hvilken kommune, man bor i.
5. Ligestilling med handicapgrupper ift. kørselsordninger
Desuden kræver det, at alle har mulighed for at transportere sig frem og tilbage til de aktiviteter, de ønsker at deltage i.
Derfor ønsker vi, at mennesker med demens bliver ligestillet i serviceloven med mennesker med fysiske handicap således, at vi har mulighed for benytte Flextrafik til at deltage i sociale aktiviteter, besøge familier og venner og være aktive deltagere i samfundslivet på lige vilkår med andre borgere. Vi mener, det er en menneskeret – også for mennesker med demens.
6. Mere demensvenligt land
Selv om der er sket en positiv udvikling på demensområdet i de senere år, er der stadig meget uvidenhed om, hvad demens er. Og det er stadig omgærdet af tabu at have en demenssygdom i mange sammenhænge.
Derfor ønsker vi, at der kommer mere oplysning og viden om demens i samfundet således, at yngre personer og personer med demens i den tidlige fase får bedre muligheder for at blive inkluderet i det omgivende samfund.
Vi ønsker, at Danmark skal blive et mere demensvenligt land, så vi kan bliver se, hørt og mødt, som de mennesker vi er. Det vil fjerne en del stor af vores usikkerhed ved at skulle leve livet med en demenssygdom.
