"Du ser syner", "Du er okkult", "Jeg blander mig ikke i ægteskabelige problemer", "Det kan ikke betale sig at blive udredt (for demens), for man kan ikke gøre noget alligevel".
Udtalelser som disse er ikke sjældne, når pårørende til mennesker med demens, i frustration gengiver deres oplevelser af mødet med praktiserende læger til rådgiverne på Alzheimerforeningens Demenslinie.
En analyse af flere end 1.100 samtaler på Demenslinien, hvor læger er omtalt, afslører, at næsten hver femte demenspatient og pårørende oplever at føle sig afvist, når de henvender sig til deres praktiserende læge med bekymringer om hukommelse eller tilsvarende symptomer.
Oplevelsen svinger dog fra region til region, og mens det i Region Hovedstaden kun er 12 procent, der i samtaler om lægens indsats, har oplevet at føle sig afvist, er tallet i Region Nordjylland på hele 32 procent.
"Et grusomt forløb"
En af dem, der har oplevet at føle sig afvist af lægen er Betina, hvis mor har demens:
- Min mor går fra at være meget aktiv og udadvendt til at blive glemsom og angst. Hendes læge slår det først hen med, at "sådan er det jo at blive gammel", og giver hende siden antidepressiv medicin - uden effekt, fortæller Betina.
Hendes mor bliver mere og mere frustreret og udadreagerende, og det slider hårdt på Betinas far. Men der er stadig ingen hjælp at hente hos lægen:
- Jeg har svært ved at få kontakt, og når jeg gør, slår lægen mine bekymringer hen med, at der ikke er mere, hun kan gøre. Så jeg må i stigende grad smide, hvad jeg har i hænderne, for at redde situationen. Det var et grusomt forløb, og forfærdeligt slet ikke at blive mødt med forståelse for vores situation.
Takket være en dygtig demenssygeplejerske, bliver Betinas mor til sidst indlagt på psykiatrisk afdeling og kommer efterfølgende på plejehjem. I dag har moderen det godt, og familien har skiftet læge.
"Det er ikke i orden"
Hos Alzheimerforeningen vækker Betinas oplevelse og statistikken bekymring:
- Den praktiserende læge er ofte den første fagperson en familie møder, når der er mistanke om demens. Derfor er det helt afgørende, at lægen både viser forståelse og har den nødvendige viden om, hvordan udredning af demens og eventuel efterfølgende behandling foregår. Men som vores undersøgelse viser, er det desværre ikke altid tilfældet. Der er for eksempel læger, der har peget på patientens alder, som begrundelse for ikke at ville henvise til udredning, eller ikke mener, at en udredning kan bruges til noget og at demensmedicinen ikke virker. Det er ikke i orden, og det er en af grundene til, at vi har valgt at rette henvendelse til regionerne for at gøre opmærksom på udfordringen, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Ifølge Den Nationale Handlingsplan for Demens er det vigtigt at blive udredt og ‐ hvis man lider af en demenssygdom ‐ at få stillet den rigtige diagnose så tidligt som muligt. Men ifølge Nationalt Videnscenter for demens er det kun godt halvdelen af de personer, der lider af en demenssygdom, der har fået en egentlig demensdiagnose.
Alzheimerforeningen er bekendt med Betinas efternavn. Efternavnet er udeladt efter ønske fra og af hensyn til hendes forældre.
