Foto: Thomas Brolyng Steen
En beboer, der ikke kan finde hjem, eller affald, der hober sig op. Det er situationer, der kan opstå, hvis en beboer lider af demens – og hvor driftspersonale og naboer kan være en hjælp. Derfor har KAB ved Boligselskabet AKB, Rødovre, som den første boligorganisation indgået et samarbejde med Alzheimerforeningen om at være en del af et pilotprojekt, der skal udvikle demensvenlige boligområder.
Læs også: Nu bliver den kollektive trafik i Nordjylland demensvenlig
Som et led i det bliver en lang række medarbejdere i boligområdet Kærene i Rødovre klædt på som Demensvenner. Det betyder, at de lærer at spotte tegn på demens, og hvordan de kan hjælpe særligt enlige med demens.
- Vi håber, at pilotprojektet i Rødovre kan give os en viden om, hvordan vi kan tackle nogle af de praktiske udfordringer, som naboer og lokale driftsmedarbejdere ofte støder på i mødet med beboere med demens. Forhåbentlig kan projektet også lære os noget om, hvordan vi rent praktisk indretter vores boligområder, så dagliglivet kan blive en smule lettere for mennesker med demens. Måske er det i virkeligheden kun relativt små ændringer, der skal til, siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.
Læs også: Danmark får demensvenlige idrætsforeninger
Per Faurby, boligsocial koordinator i KAB, tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at driftspersonalet nu skal til at være eksperter i demens, men det kan gøre en enorm forskel, at Alzheimerforeningen udstyrer os med forudsætningerne for at se tegnene på demens og give en hjælpende hånd på den rigtige måde. I den sammenhæng er kontakten mellem boligområdet og de lokale, kommunale samarbejdspartnere afgørende.
Rødovre Kommune indgår som en samarbejdspartner i pilotprojektet i Kærene.
”Vi skal turde komme hinanden ved”
Det anslås, at 25.000 danskere bor alene og har en demenssygdom. Mange af dem bor i almene boligområder, og derfor ser projektleder i Alzheimerforeningen, Maja Louise Sørensen, stort potentiale i samarbejdet.
- Boligorganisationerne er lokalt baserede der, hvor mange enlige med demens bor. De kan, med deres relationer til beboerne og sociale opmærksomhed i deres arbejde, være med til at aktivere et tryghedsskabende netværk omkring enlige med demens i hverdagen, siger hun.
Læs også: "Det er vigtigt, at vi har den viden for at kunne tage os godt af patienterne"
For det gør en forskel for mennesker med demens, at de bliver mødt med forståelse og en hjælpende hånd.
- Det handler i bund og grund om, at vi i vores lokalsamfund tør komme hinanden ved, så enlige med demens trygt kan færdes i lokalområdet og i deres bolig, siger Maja Louise Sørensen.
På baggrund af pilotprojektet vil der blive udviklet en model, som kan benyttes af andre boligområder.
Enlige med demens er en overset gruppe
Der eksisterer ikke mange undersøgelser af, hvordan enlige med demens lever og det er ofte svært for kommunen at få kendskab til dem. Derfor mener Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, at der er et stort behov for at sætte fokus på denne gruppe af mennesker med demens.
- Vi ved, at der generelt er flere og flere mennesker, der lever alene. Holder man det op i forhold til progressionen i antallet af mennesker, som får demens, står vi med en udsat gruppe, der i fremtiden vil være endnu større. Derfor er det helt essentielt, at vi får mere viden om denne gruppe, og om hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem, siger han.
Til at starte med løber pilotprojektet i Rødovre og Århus, men efter planen skal det rulles ud til 22 kommuner i løbet af de kommende 3 år.
