Menu
12. januar 2018

Præster og plejepersonale skal lære om demens

Et nyt e-læringsværktøj fra Diakonissestiftelsen skal lære plejehjemspersonale at tage medejerskab for kirkens aktiviteter og gøre præster klogere på, hvad demens er, og hvordan man møder mennesker med demens på en værdig måde.

 ”At skabe gode rammer for mennesker med demenssygdom kræver, at vi samarbejder på nye måder, så vi når hele vejen rundt om mennesket med demenssygdommen.”

Sådan sagde adm. direktør Anne Mette Fugleholm i sin velkomsttale ved lanceringen af e-læringsværktøjet ’Eksistens med Demens’ den 11. januar.

Tværfaglighed skaber værdi

Værktøjet lægger netop op til, at to meget forskellige faggrupper, præster og plejehjemspersonale, skal på skolebænken sammen og lære, hvordan de i samarbejde kan skabe og afvikle aktiviteter til mennesker med demens på en værdig måde. Anne Mette Fugleholm talte varmt om det tværfaglige samarbejde:

”Her på Diakonissestiftelsen oplever vi, at det er, når vi arbejder sammen på tværs, at vores aktiviteter virkeligt får værdi. Når børnene fra vores institutioner besøger beboerne på plejehjem, når vores præster i kirken holder sansegudstjenester for de ældre, og når de studerende kommer i praktik og i virkelighedens verden får lov at drage omsorg om dem, der har brug for det.”

Få samarbejder strategisk

Baggrunden for det nye e-læringsværktøj er et projekt, hvor en undersøgelse blandt 72 sognekirker og 35 plejehjem har vist, at kun 15 pct. af de adspurgte sognekirker og plejehjem samarbejder på et strategisk niveau i forbindelse med kirkens aktiviteter på plejehjemmet. Ofte møder præsten op på plejehjemmet med en forkortet udgave af søndagens gudstjeneste og med kun sporadisk kontaktmed personalet på plejehjemmet.

Kirkens ritualer skaber reminiscens

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har støttet projektet, og lektor Anita Hansen Engdahl holdt oplæg ved lanceringen.

”I disse år er samskabelsesprocesser mellem kommunale-, civile- og private aktører i stærk vækst. Og folkekirken er begyndt at komme med. Ikke mindst inden for demensområdet har folkekirken meget at bidrage med til gavn og glæde for både demensramte og deres pårørende, fordi der er så mange minder og ritualer knyttet til kirken,” siger hun.

Tidlig opsporing giver nye behov

Fra Alzheimerforeningen var direktør Nis Peter Nissen på talerstolen, og han talte om betydningen af, at man begynder at opdage tegn på demenssygdom tidligere i forløbet:

”Når personer ikke har så fremskreden demens, vil de have andre behov end senere i sygdomsforløbet, hvor det i høj grad handler om basale behov. Når demensen er opdaget tidligt, får ønsker om agtelse og selvrealisering større vægt, og i den sammenhæng kommer de åndelige værdier mere i fokus. Derfor er det vigtigt, at præster og plejepersonale er rustet til at håndtere de behov,” siger han.

E-læringsværktøjet Eksistens med Demens er gratis for alle og tilgængeligt via www.diakonissestiftelsen.dk/eksistens-med-demens 

Fakta:

  • Projektet ’Menneskesyn, aldring og værdighed’ er udført med støtte fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
  • Projektet munder ud i e-læringsværktøjet ’Eksistens med Demens’, som bliver lanceret den 11. januar 2018.
  • Eksistens med Demens er gratis tilgængeligt via Diakonissestiftelsens hjemmeside: www.diakonissestiftelsen.dk/eksistens-med-demens.
  • I forbindelse med projektet er det nedsat et advisory board, af personer med særlig erfaring inden for folkekirke, ældrepleje og demens:
    • Anne Mette Fugleholm, adm. direktør, Diakonissestiftelsen
    • Hans Raun Iversen, lektor, Det Teologiske Fakultet, KU
    • Kirsten Jørgensen, provst, Frederiksberg Provsti
    • Nis P. Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
    • Ove Dahl, Dansk Center for Reminiscens
    • Henrik Bundgaard, generalsekretær, Kirkefondet
    • Mai Britt Helmsdal Henriques, leder, Demensplejehjemmet Prinsesse Benedikte
    • Tove Buk, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens
  • Diakonissestiftelsen har over 150 års erfaring i at drage omsorg for mennesker. Værdighed for mennesker med demenssygdom er et særligt indsatsområde.
Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe