Få fem gode råd til, hvordan du kan hjælpe mennesker med demens med at stemme til de kommende valg i videoen.
Hver syvende dansker er helt eller delvist enige i, at mennesker med en demenssygdom ikke bør have stemmeret. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Alzheimerforeningen i 2018.
Læs også: Skal demenspatienter have frataget deres stemmeret?
Men som alle andre danske statsborgere over 18 år har man lov til at stemme, også selvom man lider af en demenssygdom.
Der kan dog være forhindringer og udfordringer, der gør det svært for mennesker med demens at bruge deres grundlovssikrede stemmeret.
Derfor opfordrer Alzheimerforeningen vores 100.000 Demensvenner – og andre venlige sjæle - til at hjælpe mennesker med demenssygdom til stemmeurnerne ved det kommende Europaparlamentsvalg og Folketingsvalg.
Fem gode og demokratiske vælgerråd
• Tal med personen med demens om de kommende valg
Selvom man har en demenssygdom, kan man godt være interesseret i politik og have meninger om hvilke politikere, men er mest enige/uenige med.
• Tilbyd at følge personen med demens til valgstedet
For nogle personer med demenssygdom kan det være en stor – og måske uoverskuelig - opgave at finde hen til valgstedet.
• Tilbyd at hjælpe med at brevstemme
Mange vælgere vil gerne brevstemme, men mennesker med demens kan have svært ved at overskue hvor og hvordan.
• Gør valgdagen til en festlig dag - også på plejehjem
Valgdagen er for mange en festdag. Det kan den også blive på plejehjem, fx hvis der pyntes op med flag, blomster og krydres med fællessang.
• Fortæl andre om, hvorfor mennesker med demens også har ret til at stemme
Mange danskere mener ikke, at mennesker med en demensdiagnose bør have stemmeret. Men det har de ifølge grundloven. Stemmer fra mennesker med en demenssygdom er lige så vigtige som stemmer fra alle andre danske statsborgere over 18 år.
