Menu
4. april 2019

Behandling med problematisk medicin udbredt blandt enlige med demens

Mennesker med demens, der bor for sig selv, kæmper med en række fysiske, mentale og sociale udfordringer, viser en ny undersøgelse, som VIVE har lavet for Alzheimerforeningen – heriblandt et udbredt forbrug af psykofarmaka og smertestillende medicin.

Mette Skou Møller er en af de cirka 25.000 danskere med demens, der bor alene. Foto: Alzheimerforeningen.

- Der er mange ting, der bliver sværere tidligere, når man bor alene og har en demenssygdom. Ofte lægger man ikke selv mærke til, hvornår ens situation bliver værre, og det kan være svært at bede om hjælp.

Sådan fortæller Mette Skou Møller, der de sidste tre år har levet med diagnosen Alzheimers sygdom.

Mette bor alene i lejlighed i Hvidovre, og dermed udgør hun en del af de i omkring 25.000 demensramte danskere, der bor alene.

Enlige med demens er en meget overset målgruppe

- Enlige med demens er en meget overset målgruppe på trods af, at de næsten udgør en tredjedel af alle demenstilfælde. Vi ved fra forskningen, at der fremover kun bliver flere enlige med demens, men alligevel har vi en meget begrænset viden om målgruppen og deres hverdag. Derfor har vi bedt det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, om at give os et bedre indblik i de problemstillinger, enlige med demens møder, fortæller direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

 

Møder flere udfordringer

Rapporten ’Enlige med demens’, der er den første af sin art, viser, at målgruppen primært består af ældre og kvinder. En stor del af de enlige med demens har en relativt lav socioøkonomisk status og kæmper med både fysiske, mentale og sociale udfordringer, som de kan have svært ved at håndtere.

Derudover viser undersøgelsen, at en større andel af de enlige med demens behandles med medicin mod psykiske lidelser og smertestillende medicin i forhold til ikke-enlige med demens. Det gælder især mænd.

Læs også: Mennesker med demens får livsfarlig medicin

Og det kan være et problem. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig dokumenteret øget dødelighed ved behandling af mennesker med demens med antipsykotika, og styrelsen vejleder lægerne til kun at ordinere medicinen, når alle andre muligheder er udtømte.

Alligevel bliver der ifølge Nationalt Videnscenter for Demens udskrevet alt for meget antipsykotisk medicin til mennesker med demens, og det kan være ekstra farligt når man bor alene, vurderer Nis Peter Nissen:

- Når man bor for sig selv, er der jo ikke nogen til at hjælpe, hvis man skulle risikere at reagere dårligt på medicinen eller for eksempel kommer til at tage for meget eller forkert medicin. Derfor er det afgørende, at vi får et større fokus på enlige med demens - især når det kommer til brugen af medicin. Nedbringelse af forbruget af antipsykotika udgør allerede et af de tre nationale mål på demensområdet, men mange af initiativerne henvender sig til plejecentre og pårørende. Derfor opfordrer vi politikerne til at skrive enlige med demens ind i den næste demenshandlingsplan.

 

Frygter at ende i en farlig situation

Mette Skou Møller prøver så vidt muligt at holde sig fri for smertestillende medicin og psykofarmaka, fordi hun frygter at kunne ende i en potentielt farlig situation:

- Jeg ville ikke være tryg ved at skulle tage stærk medicin – især fordi jeg meget af tiden er alene, og ikke ville kunne få hjælp hurtigt, hvis nu der skulle ske noget.

Hun har nu søgt om en demensbolig for at være på forkant med den dag, hun ikke kan bo selv længere. 

VIVEs ’Enlige med demens’-undersøgelse er en del af Alzheimerforeningens projekt RUM’lighed, der handler om at skabe demensvenlige boligområder, som skal gøre livet lettere for særligt enlige mennesker med demens

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Trygfonden.

Læs rapporten og VIVEs præsentation af resultaterne >> 

Se bilagene til rapporten >>

 

 

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Fakta

Udvalgte fakta fra undersøgelsen

Enlige med demens:

  • er ældre og primært kvinder. 
  • har en lavere socioøkonomisk status.
  • bor i højere grad i lejeboliger.
  • bor i højere grad i hovedstadsområdet. 
  • har stort set det samme gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser relateret til somatisk sygdom.
  • bliver i højere grad behandlet med psykofarmaka. Blandt enlige mænd med demens behandles 14 pct. med anti-psykotisk medicin, mens det gælder for 10 pct. blandt ikke-enlige mænd med demens.
  • modtager i langt højere grad smertestillende medicin. Over 50 pct. af enlige kvinder med demens modtager smertestillende medicin, mens det kun er omkring 37 pct. af de ikke-enlige kvinder med demens, der indløser recept på et smertestillende lægemiddel. For mænd er tallet hhv. 36 og 27 pct.

Kilde: Rapport Enlige med demens – Hvem er de, hvilke udfordringer møder de, og hvilken støtte får de i deres hverdagsliv? VIVE marts 2019

Støt os
7 gode råd
7 gode råd

Få 7 gode råd til hvordan du hjælper et menneske med demens

5 veje til god kommunikation
5 veje til god kommunikation

Se fem små film med metoder til god kommunikation med personer med demens

Skattefradrag for din donation
Få skattefradrag for din donation

Her kan du udfylde oplysninger - så du kan få fradrag for din donation

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
22. juni 2022
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
Myndighedernes Coronastrategi for de kommende måneder lægger op til, at de ældste og mest sårbare borgere tilbydes revaccination til efteråret. Men Alzheimerforeningen opfordrer til allerede nu at være opmærksom på og overveje tiltag i forhold til de allermest sårbare plejehjemsbeboere.
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
20. juni 2022
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
Ny undersøgelse viser hvorfor Coronaepidemien ramte beboere på plejehjem så hårdt.
Alzheimerforeningens formand fylder 70: Jeg har brug for at mærke, at jeg er der for nogen
4. juni 2022
Alzheimerforeningens formand fylder 70: Jeg har brug for at mærke, at jeg er der for nogen
Fødselsdagsportæt af Alzheimerforeningens formand, Birgitte Vølund.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Søndag d. 22. maj
Kl. 19:00
Sorggruppe for voksne i Lyngby-Taarbæk
2800 Kgs. Lyngby
Vær med i en gratis sorggruppe for voksne i Frivilligcentret- forventet opstart 24. maj 2022
Mandag d. 27. juni
Kl. 00:00
Demensfællesskab Gentofte
2920 Charlottenlund
samtale gruppe for pårørende og mennesker ramt af demens
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven øreringe - sølv
Demensven øreringe - sølv
Køb og støt
Få det bedste ud af livet med demens
Få det bedste ud af livet med demens
Køb og støt
Morfar kan ikke længere huske
Morfar kan ikke længere huske
Køb og støt
"For hjertet glemmer aldrig..."
"For hjertet glemmer aldrig..."
Køb og støt
"Jeg ser dig stadig"
"Jeg ser dig stadig"
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
I min familie er vi alle sammen døende
I min familie er vi alle sammen døende
Køb og støt
Skriveterapi for pårørende
Skriveterapi for pårørende
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt