Menu
21. november 2019

Demenshandlingsplan reddet

Ny bred politisk aftale afsætter knap 245 millioner kroner til at sikre flere af demenshandlingsplanens initiativer de næste fire år – planen stod ellers til at miste finansieringen fra årsskiftet.

Billedet stammer fra Demensfællesskabet Østjylland, som nu ser ud til at kunne fortsætte. Foto Alzheimerforeningen

En række kendte demenspatienter og pårørende kom i oktober med en appel til de politikerne. Budskabet var simpelt:

”Lad være med at lukke kassen i til den fremsigtede handlingsplan, der ellers skulle sikre et bedre liv med demens for alle os, der har sygdommen inde på livet. Sluk ikke vores håb”.

Det var især tre af handlingsplanens initiativer, som repræsentanterne for de 90.000 mennesker med demens og deres 400.000 nære pårørende var nervøse for skulle lukke ned. Det drejede sig om indsatsen for at nedbringe det faretruende høje forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, om at sikre en bedre kvalitet i udredning af mennesker med demens og en sikring af meningsfulde hverdagsaktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende med udgangspunkt i handlingsplanens 13 lokale rådgivnings- og aktivitetscentre.


”Tak for at fastholde fokus og finansiering”

Noget tyder på, at politikerne har lyttet til budskaberne, for det er netop disse tre temaer i demensindsatsen, som Folketingets partier har valgt at fokusere på i en ny bred aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 (tidligere kendt som satspuljen). Og det vækker glæde i Alzheimerforeningen, hvor man den sidste måneds tid har afholdt en række møder med partiernes sundhedsordførere for at viderebringe appellen om videreførelse af handlingsplanen:

- På vegne af Ditte, Rita, John, Jens og de tusindvis af andre mennesker med demens og pårørende, der de sidste måneder har været bekymrede for, hvad der ville ske når pengene til demenshandlingsplanen slap op, vil jeg gerne sige en kæmpe tak. Tak til alle de politikere som i dag har været med til at fastholde fokus og finansieringen af en række indsatser, som har helt afgørende betydning for mennesker med demens og deres pårørende. Nu har vi noget, vi kan arbejde videre med, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, og henviser til at der fortsat kræves en indsats, da midlerne næsten er blevet halveret siden første periode af handlingsplanen.

Med dagens aftale sikres fortsættelsen af den ’nationale demenshandlingsplan 2025’, der i 2016 blev vedtaget af en enig satspuljekreds. Dengang blev der på en fireårig periode afsat 470 millioner kroner til 23 konkrete initiativer på demensområdet.

Det er Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance der står bag aftalen, som udover demenshandlingsplanen også omfatter en lang række andre initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Læs aftalen her

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Partnerskabsaftale
25. juni 2026
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
9. juni 2026
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
På årets Folkemøde har hjernen sit eget skib, som Alzheimerforeningen søsætter i samarbejde med seks andre organisationer. Se det fulde program her.
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
8. juni 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 10:30
Kulturklubben for mennesker med demens
I Kulturklubben bliver du del af en gruppe, som samles til klubmøde hver tredje uge og får en fælles kulturoplevelse. I bliver modtaget i døren, og efter ca. en time med en rolig kulturoplevelse samles vi om en kop kaffe og en snak om det, vi har oplevet. Kulturklubben samarbejder med kulturinstitutioner i København, som alle har erfaringer med demensvenlige kulturoplevelser, og det er hos dem, klubmøderne finder sted. Hvem kan deltage? Du skal være bosiddende i Københavns Kommune for at deltage. Ledsagere må dog gerne komme fra andre kommuner. En demensdiagnose er ikke et krav for at deltage. Er du 65+ og oplever kognitive udfordringer, er du velkommen. Let, moderat eller svær demens? Det går vi ikke så meget op i. Det afgørende er, om du kan have glæde af at komme ud på museer og få en kulturoplevelse sammen med andre. Ledsager Alle deltagere skal have en ledsager med. Det behøver ikke at være den samme ledsager hver gang. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en ven, en nabo eller en gammel kollega. Det kan også være en frivillig kulturven, som vi gerne vil hjælpe med at finde. Ledsageren skal kunne stå for jeres fælles transport til kulturinstitutionen. Vil du være frivillig kulturven? Vil du gerne påtage dig at ledsage et menneske med demens til kulturoplevelse og kaffe hver tredje uge? Vi kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven og støtte dig undervejs, hvis noget er svært. Ring eller skriv og hør nærmere.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe