- Handlingsplanen var med til at give os håb om en bedre fremtid, men når politikerne fjerner finansieringen, er de med til at slukke det håb, sagde Ditte Sigsgaard i oktober i en appel til Folketinget om at forlænge finansieringen til Demenshandlingsplanen. Hun er en af de 89.000 personer i Danmark, som har en demenssygdom. Handlingsplanens initiativer har gjort en stor forskel for hende og hendes familie:
- At få demens i familien er som at blive ramt af en alvorlig ulykke. Alt bliver med ét vendt på hovedet og fremtiden synes både uoverskuelig og uvirkelig. Derfor er det altafgørende, at der bliver taget hånd om én og ens familie, fra det øjeblik sygdommen rammer ned i hverdagen, fortæller hun.
Læs også: Appel til folketinget: "Sluk ikke vores håb"
Demenshandlingsplanen har imidlertid været truet af manglende finansiering fra årsskiftet, men Venstre fortalte den 10. november, at de ønskede at afsætte midlerne til at drive handlingsplanen videre:
- Der er behov for, at vi gør meget mere for mennesker med demens og deres pårørende. Alle de gode initiativer, vi har sat i værk de sidste fire-fem år, må ikke falde til jorden, fordi pengene pludselig stort set hører op. Det går simpelthen ikke, udtaler Sophie Løhde, partiets sundheds- og politiske ordfører, til TV2.
Læs også: TænkeTank med klar politiker-opfordring: Viderefør Demenshandlingsplanen
Demenshandlingsplanen blev aftalt i 2016 med start det følgende år af et bredt flertal i Folketinget, men selvom planen løber frem til 2025, blev der kun afsat midler til at finansiere den frem til år 2020. Derfor har det været usikkert, hvordan planens initiativer skulle fortsætte, og det har Alzheimerforeningen længe forsøgt at få afklaret.
- Sørg nu for at hjælpe de 90.000 danskere, som lider af en demenssygdom. Det er mange mennesker, der hver dag er afhængige af, at der gøres en ekstra indsats fra alle os andre, siger Alzheimerforeningen direktør Nis Peter Nissen til TV2.
Alzheimerforeningen har opstillet tre konkrete forslag til initiativer i handlingsplanen, der akut har behov for finansiering, hvis de skal overleve. Forslagene er:
- Tidlig opsporing, bedre kvalitet, øget kapacitet og nedbringelse af ventetider til demensudredning
- Styrket indsats for nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin og sikker smertebehandling (opioider) til demenspatienter herunder fortsat støtte til udbredelse af plejehjemslæger
- Forlængelse af bevillingerne til lokale rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demenssygdom
