Ét af de tre nationale mål i demenshandlingsplanen 2025 er, at flere skal udredes for demens, og at 80 pct. af patienterne skal have en specifik diagnose. Men der er endnu langt til målet.
For at måle kvaliteten af demensudredningen i hospitalsregi har forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens bl.a. set på, hvor mange patienter, som får en specifik demensdiagnose og hvor mange, der bliver diagnosticeret på en afdeling med særlig erfaring med at udrede for demens.
Resultatet af undersøgelsen viser, at der på regionernes hospitaler er stor forskel på, hvilke afdelinger der stiller demensdiagnoser.
I gennemsnit udredes 73 pct. af neurologer, geriatere eller psykiatere med særlig erfaring med udredning af demens, men det varierer meget fra region til region.
I Region Sjælland og Region Hovedstaden er det kun godt 60 pct. af patienterne, der får stillet diagnosen demens på en afdeling med særlig erfaring med demens, mens dette gælder for hele 90 pct. af patienterne i Region Syddanmark.
- Demens er en kompleks diagnose at stille og en alvorlig diagnose at få som patient. Det kræver et højtspecialiseret tværfagligt samarbejde at stille en demensdiagnose. Derfor er det bedst for patienten, at det foregår på en hospitalsafdeling med særlig erfaring med demens og ikke på fx øjenklinikken eller skadestuen, siger professor Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
På landsplan er det dog kun ca. 60 pct. af de patienter, der diagnosticeres med demens, som også får en specifik diagnose. Også her er der stor variation på tværs af landet.
I Region Syddanmark får 75 pct. af patienter en specifik diagnose, når de diagnosticeres med demens, mens dette kun er tilfældet for ca. 45 pct. af patienterne i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Forskellene i andelen af patienter, som får en specifik diagnose, kan skyldes flere forskellige faktorer, mener Gundhild Waldemar:
- Det kan skyldes manglende omhyggelighed med registrering af diagnoser, og det kan hænge sammen med måden, som de enkelte regioner planlægger og organiserer demensudredningen på. Det er et problem, at så mange får stillet diagnosen ’demens’ på andre hospitalsafdelinger. Vi ved nemlig fra andre opgørelser, at over 90 pct., af patienterne udredt på en Hukommelsesklinik, også får en specifik demensdiagnose.
Specifik diagnose baner vejen for et bedre behandlingsforløb
Demens kan endnu ikke helbredes, men der findes medicin, som kan forsinke udviklingen af symptomerne.
Men demenspatienter uden en specifik diagnose har ikke mulighed for at få tilbudt medicinsk behandling:
- Antidemensmedicin virker kun ved visse demenssygdomme, og derfor er det vigtigt at kende årsagen til diagnosen. Med andre ord er det ikke ligegyldigt, om symptomerne skyldes Alzheimers sygdom eller er opstået som følge af blodpropper i hjernen, forklarer Gunhild Waldemar.
Udover at udelukke andre sygdomme med demenslignende symptomer, så kan en specifik diagnose også bane vejen for et bedre sygdomsforløb:
- Forskellige demenssygdomme medfører forskellige udfordringer og problemer. En specifik diagnose giver derfor bedre mulighed for at tilbyde patienten og de pårørende relevant støtte, behandling og rådgivning. Og patienten får sammen med familien bedre mulighed for at planlægge fremtiden og komme med ønsker for pleje og behandling, siger Gunhild Waldemar.
Demenshandlingsplan har fokus på at styrke diagnostik og behandling
I den nationale demenshandlingsplan 2025 er der blandt andet fokus på at styrke kvaliteten af diagnostik og behandling på demensområdet.
Et af de tre konkrete mål i den nationale demenshandlingsplan 2025 er, at andelen af specifikke demensdiagnoser skal øges til 80 pct.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne organiserer demensudredningen på færre, men større tværfaglige, specialiserede enheder.
