I Danmark bor cirka 50.000 mennesker med en demenssygdom i eget hjem – heraf bor omtrent halvdelen alene. Normalt kan de i større eller mindre grad få hjemmehjælp og gå til fritidsaktiviteter, men alt det er sat i bero under coronakrisen. Det lægger pres på både dem, som har sygdommen og deres pårørende.
Derfor opfordrer Alzheimerforeningen i dag statsminister Mette Frederiksen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og socialminister Astrid Krag til at have et større fokus på hjemmeboende med demens, som er en særligt sårbar gruppe. Mennesker med demens kan nemlig have sværere ved at følge myndighedernes retningslinjer, og derved være mere udsatte for at blive smittet og bringe smitten videre:
- Mennesker med demenssygdomme har ofte sværere ved at reagere når de selv bliver syge – isolation kan altså betyde en forværring af andre sygdomme og helbredet i det hele taget, fortæller Nis Peter Nissen.
Derudover fylder angsten for selv at blive syg, eller at ens pårørende bliver syge meget for familier, som er i berøring med demens. Derfor isolerer de sig selv, og det kan have konsekvenser for de kognitive funktioner og gøre, at sygdommen udvikler sig hurtigere.
Læs også: Alzheimerforeningen: Kommunerne bør gøre en ekstra indsats for hjemmeboende med demens
Alzheimerforeningen foreslår tre indsatser
Det er stadig uvist, hvornår det bliver muligt at tage på dagcenter og til fritidsaktiviteter igen, og mange lider under manglen på aflastning. Aktiviteterne kan give et vigtigt pusterum for både personer med demens og pårørende, og socialt samvær er også afgørende for udviklingen af sygdommen
Derfor er Alzheimerforeningen i gang med at se på udviklingen af digitale løsninger, hvor der skal være mulighed for at tale med rådgivere, andre med demens, pårørende og frivillige. Og det kan gøre en stor forskel for den ensomhed, man kan opleve, når man har en hverdag med demens tæt på:
- Det kunne være rigtigt rart med et afbræk i hverdagen og vide, at der skete noget i løbet af dagen. Det kunne være rart med noget, der kan bryde tankerne om angst og give noget tankeadspredelse, så alt ikke kun kredser sig om en selv, men man måske kan inspirere andre til nogle ting, og man også kan få inspiration fra dem, fortæller Kirsten Suhr, som har Alzheimers sygdom og bor sammen med sin mand.
Alzheimerforeningens rådgivningslinie, Demenslinien, oplever også mange telefonopkald fra bekymrede pårørende – derfor opfordrer Alzheimerforeningen også regeringen til at støtte muligheden for øget bemanding på rådgivningslinier samt længere åbningstider.
Endeligt er der ifølge Nis Peter Nissen brug for at klæde frivillige bedre på til at møde mennesker med demens samt til, hvordan man på en sundhedsmæssig forsvarlig måde kan afhjælpe den isolation og ensomhed, demenspatienter oplever.
”Vi har set at rigtigt mange danskere gerne rækker en hjælpende hånd. I Alzheimerforeningen har vi flere end 100.000 Demensvenner, og vi er nu sammen med bl.a. Dansk Røde Kors i gang med at se på, hvordan Demensvenner med deres viden om demens kan blive en aktiv ressource når vi langsomt åbner op på fx dag- og aktivitetscentre”, siger Nis Peter Nissen.
