Det er Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden der står bag de to priser á 300.000 kroner til forskere, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet. I alt blev der uddelt priser og bevillinger til 2,4 mio. kr. Fonden giver penge til grundlæggende forskning i, hvorfor demenssygdomme opstår, hvordan demenssygdomme forebygges og forskning i nye metoder til behandling og pleje.
Asger Aamund, der er formand for den uafhængige Alzheimer-forskningsfond, var vært for uddelingen, mens Alzheimerforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte stod for at overrække priserne samt bevillinger til ni udvalgte projekter inden for demensforskning.
Begrundelserne for de to forskerpriser lød blandt andet:
Lektor og PhD i Human Molekylær Genetik på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, Kristine Freude:
Kristine Freude får Alzheimer-Forskningsfondens grundvidenskabelige pris 2020 for sin banebrydende forskning i neurodegenerative sygdomme ved brug af den nyeste viden inden for human stamcelleteknologi.
Sammen med sin forskergruppe, har Kristine Freude siden 2015 fremstillet adskillige nye stamcellebaserede modeller for Alzheimers sygdom og frontotemporal demens baseret på celler fra patienter. Freude har vist, at de sygdomsmekanismer, der ses ved specielle undertyper af frontotemporal demens, kan genskabes i hjerneceller lavet af stamceller der fremstilles ud fra hudceller fra patienter med Alzheimers sygdom. Forskningen giver mulighed for at få et unikt indblik i sygdomsmekanismerne generelt og i den enkelte patient. Perspektivet er, at den nye viden kan omsættes til udvikling af nye behandlinger.
Kristine Freude er desuden en meget produktiv forsker. Hun har blandt andet publiceret 50 peer-reviewed publikationer i internationale tidsskrifter og har siden 2018 været leder af konsortierne Neurostem og BrainStem.
- Jeg er rigtig beæret over at modtage forskerprisen. Det er meget sjældent at få en pris for sin personlige indsats, så jeg er meget taknemmelig for den anerkendelse som forsker, der følger med prisen.
Det motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på at få noget meningsfuldt ud af projektet, der kan være med til at fremme forståelsen af demens og forskningen i demenssygdomme. I sidste ende er håbet, at forskningen kan bane vejen for nye typer af behandlinger af demens, hvilket der er et stort behov for, fortæller Kristine Freude.
Neuropsykolog og PhD ved Nationalt Videnscenter for Demens og lektor i klinisk neuropsykologi ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet, Asmus Vogel:
Asmus Vogel modtager Alzheimer-Forskningsfondens kliniske forskerpris 2020 for sit mangeårige forskningsarbejde inden for kognitive aspekter af demenssygdomme.
Hans forskningsinteresser fokuserer sig især omkring kognitiv dysfunktion, som kan bruges til at skabe bedre diagnostik og forståelse af neurodegenerative sygdomme - herunder er han i gang med en større undersøgelse af personer med Huntingtons sygdom. Han har 51 peer-reviewed publikationer i internationale tidsskrifter og har skrevet et utal af bogkapitler i danske lærebøger.
Som en del af forskningsledelsen på Nationalt Videnscenter for Demens har han været hovedvejleder for flere PhD-studerende, og han er derudover en højt skattet underviser blandt læger og psykologer på alle niveauer.
Asmus Vogel har derfor bragt den kliniske forskning i kognitiv dysfunktion et væsentligt skridt fremad og har samtidig formået at bringe sin viden videre til nye generationer af læger og psykologer, og på den måde været med til at sætte barren højt for kvaliteten i demensudredning og behandling i Danmark.
- Jeg er først og fremmest super glad for den personlige anerkendelse, der er i at modtage en pris som denne. Men jeg er også virkelig glad for det fokus, der kommet på forskning i demens og hukommelsen. Da jeg startede for 20 år siden, var der stort set ingen forskning i hukommelse og den kognitive funktion – det virkede åbenlyst, at de kognitive processer bliver dårligere ved demens, og hvorfor så lave forskning i det? I dag er jeg meget stolt over vores resultater, som har haft en væsentlig praktisk betydning for, hvordan vi udreder og behandler mennesker med demens i Danmark, fortæller Asmus Vogel.
Det er 18. gang, at Alzheimer-forskningsfondens pris uddeles. Siden 2003 har Alzheimer-forskningsfonden uddelt midler for i alt 12.850.000 kr.
På dagen annoncerede Alzheimer-Forskningsfonden også fondens støtte til syv konkrete forskningsprojekter på 1,8 millioner kroner.
Projekterne er:
- Ove Wiborg, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, modtager 250.000 kr. til projektet ”Depletion of microglia in a rat model for Alzheimer’s disease; steps towards novel therapeutic strategies and diagnostic tools,” som skal undersøge betydningen af betændelsesreaktioner i Alzheimers sygdom og afprøve nye terapier til at bremse disse.
- Bente Finsen, professor ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet modtager 320.000 kr. til projektet ”Mikroglia-Makrofag Cathepsin Z i Patogenesen af Alzheimers Sygdom,” som skal undersøge betydningen af særlige enzymers evne til at nedbryde og fjerne Alzheimerproteiner fra hjernen.
- Steen Hasselbalch, professor ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, modtager 217.700 kr. til projektet ”Mitokondriel dysfunktion som led i Alzheimer patogenese,” der skal belyse niveauer af et centralt co-enzym af betydning for aldringsprocesser og energiomsætning i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom.
- Olav Andersen, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, modtager 300.000 kr. til projektet ”SORL1 activity regulated by phosphorylation.” som skal undersøge basale cellulære mekanismer involveret i transporten af Alzheimerproteiner og mulige angrebspunkter for behandling.
- Jonas Folke, postdoc ved Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, modtager 300.000 kr. til projektet ”Autoreaktive B-celler som mulig immunterapeutiske behandlingsstrategier i demens-bevægespektret”, hvor ideen er at undersøge det iboende immunforsvar hos patienter med forskellige demenssygdommene og dermed undersøge nye behandlingsmuligheder.
- Blanca Aldana, adjunkt ved Institut For Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, tildeles 250.000 kr. til projektet ”Er ændringer i hjernens glykogenlager betydende for tab af neuronal funktion i Alzheimers sygdom?”. Projektet vil undersøge, om ændringer i glykogenmængden i hjernen hos Alzheimer-mus korrelerer med udviklingen af Alzheimers patologi.
- Aase Marie Ottesen, postdoc ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, modtager 250.000 kr. til projektet ”At mødes gennem sang og musik som en integreret del af kulturen og hverdagslivet for personer med demens på et plejehjem,” som er et projekt, der skal involvere beboere og deres pårørende som medforskere og komme med anbefalinger og ideer til udvikling af en kultur og et hverdagsliv, hvor sang og musik indgår.
