Menu
3. marts 2021

Alzheimerforeningen skal lave national oplysningskampagne om forebyggelse af demens

Sygeforsikring Danmark har givet midler til Projekt Hjernesund - en kampagne, der skal klæde danskerne på med viden om, hvordan de kan holde hjernen sund og nedsætte risikoen for demens.

Op mod 40 procent af alle demenstilfælde kan forebygges igennem livsstilsændringer. Det viser en efterhånden omfattende mængde international forskning på området. Desværre viser adskillige undersøgelser fra blandt andet Norge, England og Holland, at en overvejende del af befolkningen ikke ved, at der er noget de selv kan gøre, for at nedsætte deres risiko for at udvikle demens. Det ønsker Alzheimerforeningen at lave om på, og derfor har man søgt og fået midler fra Sygeforsikring Danmark til en national folkesundhedskampagne, der skal klæde danskerne på med målrettet viden om, hvad de hver især kan gøre for at holde deres hjerne sund og derved potentielt set nedsætte deres risiko for demens.


Stort potentiale

- Udgangspunktet for kampagnen er en test, hvor man bliver stillet en række spørgsmål om sin livsstil og vaner - fx om kost, motion og rygning. Ud fra resultatet får man inspiration og tips til, hvor man kan sætte ind, for at forbedre sin hjernesundhed. Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at der stadig er meget, vi ikke ved om demens, og hvis 40 procent af demens kan forebygges, er der stadig 60 procent, som vi desværre ikke kan gøre noget ved. Men potentialet er alligevel stort, og derfor er vi glade for at have fået midler til at føre denne kampagne ud i livet, siger Maria Fisker Ringgaard, der er projektleder på kampagnen i Alzheimerforeningen.

Projektet er inspireret af et lignende projekt fra Maastricht Universitet i Holland, hvor man har udviklet et videnskabeligt anerkendt indeks kaldet LIBRA (LIfestyle for BRAin Health), som består af en række demensrisikofaktorer, som kan påvirkes ved livsstilsinterventioner og forebyggelsesstrategier. Det er det indeks, testen bygger på. Via testen opnår man en individuel score, som indikerer, hvor man kan sætte ind for at forbedre sin hjernesundhed.

Ud over at samarbejde med forskerne i Holland samarbejder Alzheimerforeningen blandt andet med Nationalt Videnscenter for Demens, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, samt en række fremtrædende danske forskere i livsstilssygdomme for at kvalificere det videnskabelige grundlag for kampagnen.

Projektet løber i første omgang frem til 2023.

Senest opdateret d. 03. marts 2021
Fakta

Blandt faktorerne, som potentielt set kan øge eller sænke risikoen for at udvikle demens, er:

  • fysisk aktivitet
  • kost
  • rygning
  • alkohol
  • kognitiv aktivitet
  • depression
  • forhøjet blodtryk
  • svær overvægt
  • diabetes
  • forhøjet kolesterol
  • hjertesygdom
  • nyresygdom
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe