Af Jon Fiala Bjerre
”Demens er jo en naturlig del af alderdommen.” ”Er hun ikke bare lidt senil og forkalket?” ”Vi bliver vel alle lidt glemsomme og småexcentriske med tiden.”
Påstande og sejlivede myter som disse er hver dag medvirkende til, at demenssygdomme bliver nedprioriteret og overset på et samfundsmæssigt plan. I hele Alzheimerforeningens eksistenstid har ét af hovedformålene derfor været at give et mere tidssvarende og nuanceret billede af demenssygdom for netop at få demens højere op på dagsordenen. Igennem årene er det da også lykkedes at få demens langt mere frem i rampelyset, men der er stadig et stykke vej, før sygdomme som Alzheimers og Lewy body demens er ligestillet med andre alvorlige sygdomme, lyder det fra foreningens direktør, Nis Peter Nissen:
- Alder er en af de primære risikofaktorer ved mange alvorlige sygdomme, som fx KOL, hjertekar-sygdom, kræft og diabetes. Men få sygdomme sættes i samme grad synonymt med alderdom som demenssygdom. Og den forståelse, har vi igennem årene erfaret, påvirker desværre kvaliteten af den sundhedsmæssige behandling, som mennesker med demens modtager. Demenssygdomme overses og prioriteres derfor ikke i samme grad som andre store sygdomme, lyder det fra direktøren.
Demens som sygdom
Før Danmark fik sin første nationale demenshandlingsplan, gjorde Alzheimerforeningen en stor indsats for at italesætte demens som sygdom for netop at få offentligheden, og ikke mindst myndighederne, til at få øjnene op for, hvad demens er, og hvilken indsats det kræver:
- Vi omtalte blandt andet mennesker med demens som demenspatienter i medierne, og vi efterlyste i den forbindelse bedre behandling. I takt med indsatsen kunne vi lige så stille se, at den offentlige diskurs om demens ændrede sig fra blot at handle om aldring og hukommelse til at beskrive demens som alvorlige sygdomme, der kræver en omfattende sundhedsfaglig indsats. Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at mennesker med demens er langt mere end deres sygdom, men nogle gange er man nødt til at kommunikere meget firkantet, hvis man skal rykke ved en fastgroet opfattelse, fortæller Nis Peter Nissen.
Sundhedsfaglighed og ældreområdet
Stærke dokumentarer og artikler, Demensugen på TV 2 og ikke mindst Demensven-kampagnen har de senere år været med til at rykke ved den offentlige opfattelse af demens. Men der er stadig centrale områder, der har en forældet tilgang til demensområdet og derved nedprioriterer sygdomsaspektet. Senest har man fx rykket ældreområdet, og dermed store dele af demensindsatsen, fra Sundhedsministeriet til Socialministeriet, ligesom ansvaret for demens i de fleste kommuner fortsat figurerer under ældreområdet. Og det kan gå ud over den sundhedsfaglighed, der er helt essentiel i behandlingen af mennesker med demens, frygter Nis Peter Nissen:
- Det svarer jo lidt til, at man flyttede ansvaret for børnecancer over i Børne– og Undervisningsministeriet. Og det er paradoksalt, for årevis med et stigende antal klager over sundhedsfagligheden på plejehjem og sidste års TV 2-dokumentar har i den grad dokumenteret behovet for en øget sundhedsfaglighed og fokus på demens på plejeområdet. Derfor kan det også virkelig undre mig, at demens i den grad stadig går under radaren i den overordnede sundhedsindsats.
Viden, sammenhængende indsats og forskning
Blandt Alzheimerforeningens medlemmer er de indsatser, der er prioriteret højest, mere viden om demens i samfundet, en omfattende demenspakke, der, ligesom man kender det fra kræftpakkerne, sættes i værk fra første mistanke om demens og så selvfølgelig forskning i at finde en kur mod demens. Det er også nogle af de temaer, Alzheimerforeningen tager udgangspunkt i, når der i den nærmeste fremtid skal laves en ny national demenshandlingsplan og en ny sundhedsreform.
- Det er på tide, at demens træder ud af fortidens skygger og bliver taget alvorligt for, hvad det er - nemlig en af de hastigst voksende, mest plejekrævende og dyreste folkesygdomme i vores samfund. Før denne alvor bundfælder sig hos de ansvarlige myndigheder, vil mennesker med demens fortsat blive overset og lide under myterne om senile og glemsomme mennesker, der blot er naturligt tynget af alderdom, forudser Nis Peter Nissen.
