Menu
28. september 2021

Højesteretsdom fjerner samtlige rettigheder fra mennesker med demens

Højesteret fastslog tirsdag, at TV2 ikke havde ret til at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" sidste år - på trods af at kvindens værge, de pårørende og hun selv havde givet samtykke til, at optagelserne kunne vises.

Foto: TV 2 Dokumentar 2020

- Dagens afgørelse stiller mennesker med demens i en meget penibel situation i forhold til deres rettigheder, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

Højesteret har i dag dømt, at de skjulte optagelser af en kvinde med demens i intime situationer var en krænkelse af netop hendes menneskeret. Sagen handler specifikt om TV2, der i 16 dage i efteråret 2019 filmede med skjult kamera, hvad der foregik i demensramte Else Marie Larsens lejlighed på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. En af scenerne viste blandt andet den 90-årige Else Marie Larsen hængende i en lift i syv minutter - til trods for at hun gav udtryk for smerter og bad om at komme ned.

 

Umuligt at blive hørt

Else Marie Larsen kunne, på grund af sin demenssygdom, ikke give samtykke til optagelserne, men hendes barnebarn, der var beskikket som værge, sagde god for optagelserne. Dette blev dog ikke godtaget af Vestre Landsret - og nu Højesteret - da barnebarnets værgebeskikkelse alene angik økonomiske dispositioner og personlige forhold i forbindelse med Else Marie Larsens flytning til plejebolig eller botilbud.

Højesteret mener, at optagelserne af Else Marie Larsen har en så intim karakter, at der kræves et gyldigt samtykke. Og en accept fra de pårørende er ikke nok. Højesteret siger tilmed, at selv hvis Else Marie Larsen selv havde givet et samtykke, så ville det på grund af hendes mentale tilstand, altså demenssygdom, ikke være nok.

Det gør det nærmest umuligt for mennesker med demens at blive hørt, lyder kritikken fra Alzheimerforeningen, der som patientforening arbejder for mennesker med demens rettigheder:

- Hvis hverken de pårørende, værgen eller Else selv kan give samtykke, er der jo kun kommunen tilbage til at beskytte patientens rettigheder, hvilket er helt urimeligt i denne sag, hvor kommunen jo er en klar part. Hvem beskyttede Else, da hun i syv lange og pinefulde minutter bad om at komme ned fra den lift, som hun var blevet placeret i? Else var ikke dømt til at hænge i den lift eller flytte på plejehjem, men med denne afgørelse, bliver det fremover endnu sværere for mennesker med demens at råbe op, når de bliver mødt af uretfærdig og umenneskelig behandling, siger Nis Peter Nissen.

 

Behov for talerør stiger

Han understreger, at mennesker med demens retsstilling og ytringsfrihed i forvejen er under pres.

- Mennesker med demens er fuldbyrdede medlemmer af samfundet med ret til at have holdninger og ytre sig på lige fod med alle andre. Men gang på gang ser vi disse rettigheder krænket på baggrund af manglende viden og sejlivede myter om livet med demens. Vi tager dagens dom til efterretning og trækker nu endnu engang i arbejdstøjet for at agere talerør for den store stiltiende gruppe af mennesker med demens og deres pårørende i Danmark, lyder det fra Nis Peter Nissen.

 

Læs Alzheimerforeningens oplæg om fremtidens plejehjem ovenpå sagen fra "Plejehjemmene bag facaden" her: Mennesket før systemet!

Senest opdateret d. 28. september 2021
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Alzheimerforeningen: Venstres udspil ”demensløftet” vil gøre en markant forskel for mennesker med demens og deres pårørende
11. marts 2026
Alzheimerforeningen: Venstres udspil ”demensløftet” vil gøre en markant forskel for mennesker med demens og deres pårørende
Venstre har fremlagt et demensudspil, som blandt andet indeholder forslag om demenspakke med konkrete rettigheder til både den demensramte og pårørende.
Organisationer presser på: Danmark har brug for en kronikerpakke på demensområdet nu
8. marts 2026
Organisationer presser på: Danmark har brug for en kronikerpakke på demensområdet nu
Mennesker med demens og deres familier oplever i dag et sundheds- og plejesystem, hvor ansvar og tilbud er spredt ud på tværs af sektorer.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe