Hvad der tabes kan ikke genvindes. Sådan forholder det sig, når man lider af en fremadskridende demenssygdom. Når først man har mistet noget af sit funktionsniveau, er det stort set umuligt at genvinde det igen. Derfor tæller hver en dag - både når det kommer til at blive udredt for demenssygdom og komme i gang med den efterfølgende behandling, støtte og hjælp, og når det kommer til den sundhedsfaglige behandling på plejehjem. I begge tilfælde spiller sygeplejersker en afgørende rolle, og derfor er det kritisk, at det i høj grad er demenspatienter der rammes af den varslede konflikt, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen:
- Coronakrisen har ramt mennesker med demenssygdom ekstra hårdt og værre end andre patienter. [1] Derfor er det helt uacceptabelt at hver fjerde patient med mistanke om demenssygdom nu også risikerer at få udskudt demensudredning og dermed behandling for en dødelig sygdom. Udredning og behandling for demenssygdom bør i stedet undtages fra konflikten på samme måde som kræftudredning og kræftbehandling ikke konfliktrammes, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
Selvom de kun er hver tiende sygeplejerske, der går i konflikt, bliver demensudredningen ramt uforholdsvis hårdt. De fire udredningsenheder, der bliver konfliktramt, står for mere end 25 procent af alle demensudredninger i Danmark. [2]
Undtag demenspatienter på samme måde som kræftpatienter er undtaget
Alzheimerforeningen har derfor sendt en opfordring til Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd om at stoppe konflikten på demensområdet på samme måde som kræftpatienter undtages for konflikten.
- Vi har naturligvis forståelse for, at ”den danske model” på arbejdsmarkedet indebærer risiko for konflikt, og at en konflikt på sundhedsområdet kan få negative konsekvenser for patienter. Vi anerkender derfor også, at konfliktens parter har taget beslutning om at undtage visse patientgrupper og behandlinger for konflikten – fx kræftudredning og -behandling. Men vi finder det meget uheldigt, at Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd ikke har vist samme forståelse for sårbare patienter med demenssygdom. De allermest sårbare patienter risikerer endnu engang at blive taberne når sundhedsvæsenet rammes af en krise. Det er ganske enkelt ikke i orden, siger Nis Peter Nissen.
Nødberedskab risikerer at betyde flere unødvendige indlæggelser
Demenspatienter på plejehjem bliver også ramt. Flere end 1.300 plejehjemsbeboere i de 12 kommuner, der er ramt af konflikten, vil også blive berørt, når sygeplejerskerne kommer i konflikt. I kommunerne er der oprettet et nødberedskab, der betyder at livsvigtige og akutte funktioner opretholdes. Men nødberedskabet er i sagens natur ikke fuldt dækkende, og mange demenspatienter risikerer at blive indlagt for tilstande, som bedre kunne behandles på plejehjemmet.[3]
- Demenspatienter på plejehjem har haft det ekstra svært under Coronaepidemien. De har derfor brug for ekstra behandling, pleje og omsorg. Et nødberedskab er i sagens natur ikke det samme som fuld bemanding. Sygeplejekonflikten betyder derfor at de allermest sårbare og udsatte patienter – nemlig demenspatienter på plejehjem – endnu engang bliver ramt. Det er ganske enkelt helt urimeligt, siger Nis Peter Nissen.
Læs Alzheimerforeningens brev til Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd her >>
[1] Ifølge oplysninger fra Statens Serum Institut er hver fjerde demenspatient med Covid-19 afgået ved døden. Flere end 25% af alle covid-19 dødsfald i Danmark har haft en underliggende demenssygdom.
[2] Ifølge Danske Regioners RKKP årsrapport udredes der årligt 9.625 patienter for demenssygdom. Ifølge oplysninger fra Dansk Sygeplejeråd er følgende udredningsenheder udtaget til konflikten (antal årlige udredning i parentes): Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet (1488), Demensklinik Fyn (730), Hukommelsesklinik Slagelse (336) og Medicinsk Ambulatorium Kolding Sygehus (130). Tilsammen står disse fire udredningsenheder for flere end 25% af alle demensudredninger i Danmark.
[3] Ifølge oplysninger på plejehjemsoversigten bor der 1.326 beboere på de plejehjem, der ifølge oversigten fra DSR indgår i konflikten.
