Menu
9. juni 2021

Lundbeckfonden går med i kampagne om danskernes hjernesundhed

Når Alzheimerforeningen til efteråret lancerer en national hjernesundhedskampagne, bliver det med opbakning fra en af de fonde, der har gjort allermest for hjerneforskning. Med Lundbeckfonden på holdet forventes kampagnen at nå ud til endnu flere danskere med viden om, hvordan man kan holde sin hjerne sund og nedsætte risikoen for demens.


Ligesom det er vigtigt at holde sin krop sund og i god form, er det vigtigt at holde hjernen sund og skarp. For op mod 40 procent af alle demenstilfælde kan forebygges igennem livsstilsændringer, viser en overbevisende mængde international forskning på området. Desværre viser adskillige undersøgelser også, at rigtig mange ikke ved, at der er en sammenhæng mellem livsstil og hjernesundhed og dermed også risikoen for at udvikle demens senere i livet.

Det vil Alzheimerforeningen lave om på, og til efteråret iværksætter patientforeningen derfor en national folkesundhedskampagne, der skal klæde danskerne på med målrettet viden om, hvad de hver især kan gøre for at holde deres hjerne sund. Projektet er primært finansieret af Sygeforsikringen ”danmark”, men med Lundbeckfondens støtte forventes kampagnen at få endnu større rækkevidde og faglig tyngde:

- Det hele går op i en højere enhed, da Lundbeckfonden i årevis har støttet hjerneforskning og også arbejder målrettet for at promovere hjernesundhed. Derfor er vi meget glade for, at de har valgt at træde ind i kampagnen og støtte formålet, siger Maria Fisker Ringgaard, der er projektleder på kampagnen i Alzheimerforeningen.

For Lundbeckfonden har det været helt naturligt at bakke op om kampagnen, lyder det fra forskningsdirektør, Jan Egebjerg:

- I Lundbeckfonden arbejder vi for et styrket fokus på hjernesundhed. Vi ved desværre stadig alt for lidt om hjernen og dens sygdomme. Hjernesygdomme som fx Alzheimers har store konsekvenser, både for den enkelte og på samfundsniveau. Derfor er vi glade for at støtte et projekt, som øger befolkningens viden om hjernesundhed, og hvad der kan gøres for at forebygge alvorlige demenssygdomme.


Kampagne baseret på videnskabelig test

Udgangspunktet for kampagnen er en test, hvor man bliver stillet en række spørgsmål om sin livsstil og vaner - fx om kost, motion og rygning. Ud fra resultatet får man inspiration og tips til, hvor man kan sætte ind for at forbedre sin hjernesundhed.

- Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at der stadig er meget, vi ikke ved om demens, og hvis 40 procent af demens kan forebygges, er der stadig 60 procent, som vi desværre ikke kan gøre noget ved. Men potentialet er under alle omstændigheder stort, og derfor har vi store forhåbninger til kampagnen, siger Maria Fisker Ringgaard.

Projektet er inspireret af et lignende projekt fra Maastricht Universitet i Holland, hvor man har udviklet et videnskabeligt anerkendt indeks kaldet LIBRA (LIfestyle for BRAin Health), der består af en række demensrisikofaktorer, som kan påvirkes ved livsstilsinterventioner og forebyggelsesstrategier. Det er det indeks, testen bygger på. Via testen opnår man en individuel score, som indikerer, hvor man kan sætte ind for at forbedre sin hjernesundhed.

Ud over at samarbejde med forskerne i Holland samarbejder Alzheimerforeningen med de fremtrædende hjerneforskere Ellen Garde og Steen Hasselbalch, og man har derudover indgået partnerskab med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, som blandt andet står for at opbygge en partnerskabsdimension til kampagnen.

Alzheimerforeningen er p.t. i gang med at foretage en undersøgelse af danskernes viden om hjernesundhed samt identificere de eksperter i livsstilssygdomme, der skal give input op til lanceringen af kampagnen til efteråret. Projektet løber i første omgang frem til 2023.

 

Senest opdateret d. 09. juni 2021
Fakta

Blandt faktorerne, som potentielt set kan øge eller sænke risikoen for at udvikle demens, er:

 

  • fysisk aktivitet
  • kost
  • rygning
  • alkohol
  • kognitiv aktivitet
  • depression
  • forhøjet blodtryk
  • svær overvægt
  • diabetes
  • forhøjet kolesterol
  • hjertesygdom
  • nyresygdom
Støt os
Sommerferielukket
Sekretariatet har lukket i uge 29-30

Demensliniens rådgivning holder åbent hverdage 9-15. Læs mere

Er du blevet ringet op?
Vi arbejder på telefonproblemer til Demenslinien

Vores nye telefonsystem skaber problemer ved opkald - vi forsøger at ringe tilbage til alle

Mindeindsamling
Lav en mindeindsamling til Alzheimerforeningen

Her kan du oprette en indsamling ifm. en bisættelse eller begravelse.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Royalt samarbejde til fordel for Alzheimerforeningen
14. juli 2023
Royalt samarbejde til fordel for Alzheimerforeningen
Smykke designet af HH Prinsesse Nathalie skal skabe opmærksomhed omkring demens.
Alzheimerforeningen med i stor indsats mod ensomhed
22. juni 2023
Alzheimerforeningen med i stor indsats mod ensomhed
Det nationale partnerskab mod ensomhed præsenterer ny strategi og handlingsplan.
En direktør giver stafetten videre: ”Gør det på din egen måde”
20. juni 2023
En direktør giver stafetten videre: ”Gør det på din egen måde”
Efter 15 år som direktør, overlader Nis Peter Nissen nøglerne til Mette Raun Fjordside.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 03. juli
Kl. 11:00
Sommerferie
6100 Haderslev
Hvis "du " har specifikke spørgsmål om en behandling eller demensrådgivning
Fredag d. 21. juli
Kl. 19:00
Præsentation
6100 Haderslev
Hvem er jeg som privat demenskonsulent
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt