Demens er, ifølge WHO, den største årsag til tabt sundhed for alle danskere over 80 år - langt foran kræft, diabetes, stroke, KOL og hjertekarsygdom. Det vil sige, at når du runder 80, er demens den største potentielle trussel mod dit helbred. Alligevel er demens – i modsætning til de andre sygdomme – ikke nævnt i regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Det er et stort problem, for hvis formålet med en reform er at gøre danskerne sundere, så rammer det uden for skiven, når man overser en af de hastigst voksende folkesygdomme herhjemme.
- Måske handler det om, at politikerne sidder med den samme fejlagtige holdning til demens, som vi ved tusindvis af demensramte familier bliver mødt med, hver eneste dag. Nemlig at demens er en naturlig del af alderdommen, som vi alligevel ikke kan gøre så meget ved. Og man skal jo dø af et eller andet. Virkeligheden er dog en helt anden. Demens er først og fremmest alvorlige hjernesygdomme, og det er muligt at leve mange gode år med demens, hvis man bliver tilbudt en tidlig udredning, får den rette behandling og de rette tilbud om støtte og pleje, siger formand i Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, i en kommentar til Berlingske.
Vigtig indsats for hele samfundet
På den baggrund har Alzheimerforeningen i denne uge sendt et åbent brev til Folketingets partier med en opfordring til, at økonomien følger med demografien – altså at prioriteringen af sundhed tager højde for de sygdomsmæssige konsekvenser det har, at vi bliver langt flere ældre, og deraf langt flere demensramte familier, i fremtiden. I brevet understreges det, at indsatsen ikke blot til gavn for de familier, der har demenssygdom inde på livet, men at det også er en potentiel kæmpegevinst for det hårdt prøvede kommunale sundhedssystem. For udgifter til behandling og pleje af patienter med demens på plejehjem, overstiger allerede i dag de samlede udgifter til hospitalsindlæggelser af alle over 70 år - og det kommer kun til at stige.
Årsagen skal findes i, at patienter med demens i den svære fase har behov for intensiv behandling og pleje døgnet rundt i mange år. Og det er netop den tid i den svære fase af sygdommen, som den rette prioritering af behandling, støtte og pleje, kan være med til at nedbringe drastisk.
Langt fra målet
Alligevel går det den helt forkerte vej med kvaliteten af behandling og pleje til demenspatienter. Ventetiden på demensudredning er, på trods af millioninvesteringer, eksploderet og er i dag helt op til 92 uger – selvom Folketinget har vedtaget en udredningsgaranti på fire uger. Forbruget af farlig antipsykotisk medicin, der direkte frarådes af Sundhedsstyrelsens eksperter, er på trods af Folketingets målsætning om det modsatte steget. Og demenspatienter er den patientgruppe, der af alle blev hårdest ramt af Corona. Hver fjerde demenspatient, som blev smittet med Corona, er ifølge Sundhedsstyrelsen, død af Covid-19. Det er næsten dobbelt så mange, som den næst hårdest ramte patientgruppe.
- Dette burde være et wake-up call i forhandlingerne om en reform af sundhedsvæsenet. Vi foreslår, at der i kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen investeres i at løfte kvaliteten af behandling, pleje og omsorg på plejehjem, som halter gevaldigt efter resten af sundhedssystemet. Derudover bør demenssygdom anerkendes og skrives ind i den nationale kvalitetsplan for kroniske sygdomme på linje med fx diabetes og KOL. Og så mener vi, at de kommende nærhospitaler skal være demensvenlige hospitaler, hvor personalet er klædt på til at tage sig af demenspatienter, fortæller Birgitte Vølund.
