Menu
12. maj 2022

Ny undersøgelse: Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på plejehjem stiger

Det går den forkerte vej med forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens – og det er problematisk, fordi behandling med antipsykotika kan medføre dødsfald, når man har en demenssygdom. Forbruget er først og fremmest steget på plejehjem, hvor de mest udsatte mennesker bor, viser ikke tidligere offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i.


I 2016 besluttede Folketinget som en del af den Nationale Demenshandlingsplan, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens skulle halveres inden 2025. Men siden da – og på trods af millioninvesteringer i demenshandlingsplanen – er forbruget af antipsykotika til mennesker med en demenssygdom stagneret og ligger endda svagt højere, end før demenshandlingsplanen blev vedtaget.

I gennemsnit fik 20,0% af mennesker med en demenssygdom i Danmark antipsykotisk medicin i 2016. I 2020 var andelen steget til 20,1%. Det viser data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Store kommunale forskelle

I seks ud af ti kommuner er forbruget af antipsykotika til mennesker med demens steget i perioden, og dertil kommer, at der er store forskelle kommunerne imellem. En ny undersøgelse, som Alzheimerforeningen har foretaget med udgangspunkt i Sundhedsdatastyrelsens tal, viser, at Tønder kommune med 33,6% har det højeste forbrug af antipsykotika til mennesker med demens, mens Stevns med 12,2% har det laveste forbrug.

Mennesker med demens har en markant øget risiko for bivirkninger som sløvhed, bevidsthedssvækkelse og den mest alvorlige – øget dødelighed, og derfor er det problematisk, at det går den forkerte vej, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen:

- Den storstilede indsats, der blev sat i gang med Demenshandlingsplanen, har ikke virket.  Og det er mennesker med demens og deres pårørende, der betaler prisen, siger han. – Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nemlig også en indikator for kvaliteten af demensindsatsen i det hele taget. Derfor er det et ekstra alvorligt tegn, at det ikke er lykkedes at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Samlet set må vi desværre konstatere at demenshandlingsplanen har spillet fallit.

 

Forbruget stiger på plejehjem

Alzheimerforeningens undersøgelse viser, at andelen af personer med registreret demenssygdom på   plejehjem, der får antipsykotisk medicin, er markant større end blandt personer med demens, som ikke bor på plejehjem. Faktisk er forbruget direkte steget på plejehjem, mens det er faldet for mennesker med demens, der ikke bor på plejehjem. Det viser ikke tidligere offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er dog store kommunale forskelle, og undersøgelsen indikerer, at denne forskel ikke skyldes forskelle i plejehjemsbeboernes helbred, men en forskel i kvaliteten af behandlingen i kommunerne.

- Vores undersøgelse tyder på, at personalet på grund af dårlig normering ikke har tid eller ressourcer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om som udgangspunkt ikke at anvende antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom. Hvis der er tale om urolige patienter – hvilket ofte er tilfældet i aften- og nattetimerne, hvor personalenormeringerne generelt er lavere end om dagen – er der en risiko for, at personalet i stedet for at forebygge den urolige adfærd anmoder en læge om at ordinere antipsykotisk medicin. Man kan derfor frygte, at antipsykotisk medicin bliver en slags medicinsk fiksering, lyder det fra Nis Peter Nissen.

 

Demenshandlingsplanen virker ikke

Alzheimerforeningen har også undersøgt, om de enkelte initiativer, der blev sat i gang i forbindelse med demenshandlingsplanen, har virket på forbruget af antipsykotisk medicin. Og her er billedet, at det ikke er muligt at spore nogen effekt i de kommuner, der har fået tilskud eller hjælp fra demenshandlingsplanen til at nedbringe forbruget. Tværtimod ser det ud til, at de enkeltstående projekter som skulle nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, ikke har haft en afsmittende effekt på andre plejehjem i de kommuner, som har fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

I forbindelse med vedtagelse af demenshandlingsplanen besluttede Folketinget, at forbruget af antipsykotisk medicin skulle følges nøje, så man kunne opnå viden om, hvor der kunne være særlige problemer. Derfor blev der oprettet en monitoreringsdatabase, der skulle være offentligt tilgængelig, og som viser data om forbruget i hver eneste kommune.

Alzheimerforeningen har derfor spurgt samtlige kommuner, om de kender andelen af mennesker med demens, som får antipsykotisk medicin i deres egen kommune. Kun en enkelt kommune gav oplysninger, der svarede til Sundhedsdatastyrelsens monitorering. Tre kommuner henviste til styrelsen. Resten gav   enten ufuldstændige oplysninger, svarede ikke eller oplyste, at de ikke havde data om forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Men heller ikke Sundhedsstyrelsen bruger monitoreringsdatabasen, når styrelsens egne projekter og puljer skal evalueres. Det viser en aktindsigt i de notater, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet til Social- og ældreminister Astrid Krag i forbindelse med et åbent samråd om antipsykotisk medicin i Folketinget den 21. april i år.

- Når hverken de ansvarlige sundhedsmyndigheder eller ledere i kommunerne bruger de redskaber, som Folketinget har stillet gratis til rådighed, tyder det på, at opgaven med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin ikke er blevet taget tilstrækkelig alvorligt af det øverste administrative niveau i Sundhedsstyrelsen og kommunerne, påpeger Nis Peter Nissen.

Alzheimerforeningen foreslår derfor at opgaven bliver grebet helt anderledes an med tydelige mål for hver enkelt kommune og et stærkere nationalt ansvar med flere muskler og større myndighed, hvilket man blandt andet kender fra England, hvor forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, ligger langt under det danske niveau.

Læs undersøgelsen her.

Senest opdateret d. 12. maj 2022
Fakta

Om undersøgelsen

Alzheimerforeningen har i marts 2022 lavet en undersøgelse af forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom. Oplysningerne i undersøgelsen stammer fra Sundhedsdatastyrelsens monitorering af forbruget af antipsykotisk medicin. Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i forbruget for plejehjem på kommunalt niveau. Øvrige oplysninger om forbruget af antipsykotisk medicin ligger offentligt tilgængeligt på styrelsens hjemmeside - og indeholder oplysninger om forbruget i hver enkelt kommune fra 2014–2020.

Støt os
Skattefradrag for din donation
Få skattefradrag for din donation

Her kan du udfylde oplysninger - så du kan få fradrag for din donation

5 veje til god kommunikation
5 veje til god kommunikation

Se fem små film med metoder til god kommunikation med personer med demens

Er du blevet ringet op?
Er du blevet ringet op?

Alzheimerforeningen gennemfører i øjeblikket en telefonkampagne

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Personer med demenssygdom i særlig risiko har mulighed for booster-vaccination allerede nu
1. juli 2022
Personer med demenssygdom i særlig risiko har mulighed for booster-vaccination allerede nu
Hvis man har stor risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 nu og her, kan man ud fra en lægefaglig vurdering blive henvist til booster-vaccination henover sommeren. Det gælder også beboere på plejehjem.
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
22. juni 2022
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
Myndighedernes Coronastrategi for de kommende måneder lægger op til, at de ældste og mest sårbare borgere tilbydes revaccination til efteråret. Men Alzheimerforeningen opfordrer til allerede nu at være opmærksom på og overveje tiltag i forhold til de allermest sårbare plejehjemsbeboere.
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
20. juni 2022
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
Ny undersøgelse viser hvorfor Coronaepidemien ramte beboere på plejehjem så hårdt.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Tirsdag d. 07. september
Kl. 18:30
Når familien rammes af demens
4180 sorø
Psykolog Henrik Brogård vil fortælle om de udfordringer der kan opstå i familien, når et af parterne får en demens sygdom.
Søndag d. 21. august
Kl. 13:00
Kør med Kongernes Heste ud i den grønne skov i Nødebo.
3480 Nødebo pr. Fredensborg
I overmorgen onsdag den 25. maj kl. 13 er der 2 ledige pladser til en tur med hestevogn.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt