Anne-Marie Knudsen og Silas Holst er begge berørt af demens. Derfor samler de ind til Alzheimerforeningen.
- Man må bare håbe. Håbe, at jeg ikke opdager, når jeg forsvinder. For jeg forsvinder en dag. Jeg forsvinder helt.
Sådan siger 55-årige Anne-Marie Knudsen, der lider af Alzheimers sygdom og bor i Åbyhøj. Ud over selv at have diagnosen har hun oplevet sygdommen som pårørende, da både hendes far, bror og søster har lidt af demens. Derfor har hun i flere år benyttet sig af Alzheimerforeningens forskellige tilbud:
- Jeg ved ikke hvornår Alzheimerforeningen opstod, men det er i hvert fald noget, der er godt for sådan nogle som mig, siger Anne-Marie Knudsen.
På lørdag går hun derfor på gaden for at samle ind for Alzheimerforeningen og tale med folk om demens - en sygdom, der ifølge hende mangler forståelse for:
- Folk på gaden og mange af mine venner og bekendte siger: ”Jamen du har da ikke demens”. Så siger jeg: ”Jo, det har jeg faktisk. Jeg har Alzheimers”. ”Nej,” siger de så: ”Det er da gamle mennesker, der ikke kan tale og gå, der har demens”, fortæller Anne-Marie, der glæder sig over, at en del af de indsamlede midler går til oplysning om demens.
Den lange afsked
En anden der samler ind til Alzheimerforeningen, er Silas Holst, der selv er pårørende. De sidste fem år har han været i en proces med at tage afsked med sin far, der har demens i svær grad:
- Man bliver nødt til at tage afsked på et tidspunkt som pårørende. For ellers bliver det for pinefuldt at være i og prøve at holde fast i noget, som ikke er mere. Så må man hellere omfavne nuet og finde nye veje at gå, fortæller han.
Silas Holst husker tydeligt den første gang, hans far ikke kunne genkende ham. På en café på Møn blev hans verden pludselig vendt op og ned:
- Vi var nede og fejre hans fødselsdag. Og så spurgte han efter, hvor jeg blev af. Og så sagde jeg: ”Jamen jeg er jo lige her”. Og så sagde han: ”Nej, hvor er min søn Silas henne”. Og jeg tænkte: ”Wow, så er vi der”, fortæller Silas Holst, der i flere år har været ambassadør for Alzheimerforeningen.
For ham er det logisk at samle ind til demenssagen:
- Jeg laver selv en digital indsamling, fordi jeg er pårørende til én, som er vanvittig syg med Alzheimers, forklarer han.
Hvis man vil være med til at give håb og sikre tilbud og rådgivning til Silas, Anne-Marie og andre berørt demens og deres pårørende i fremtiden, så kom på gaden og støt Alzheimerforeningens arbejde den 24. september. Man kan også støtte digitalt via MobilePay tlf. 50387 eller ved at sende SMS 'HUSK' til 1217, og derved støtte med 100 kr.
Se Anne-Marie fortælle om sit liv med demens og hvorfor hun støtter op om Alzheimerforeningen her:
